Så landede den første trailer til Edward Zwicks (“Blood Diamond”) film om den legendariske skakmatch under den kolde krig imellem Bobby Fischer fra USA og Boris Spassky fra Sovjetunionen.
Se også: Plakat: Maguire gør klar til verdens største skakduel i “Pawn Sacrifice”
I “Pawn Sacrifice” følger vi skakgeniet Bobby Fischer, da han i 1972 skulle spille den vigtige kamp, som handlede om meget mere end skak – den handlede om storpolitik. Under den langstrakte dyst blev Fischer mere og mere paranoid, han var overbevist om, han blev overvåget.
Det er Tobey Maguire (“Spider-Man”), der har påtaget sig hovedrollen som Fischer. Han får som direkte (skak)modspiller Liev Schreiber (“X-Men Origins: Wolverine”) som Boris Spassky.
“Pawn Sacrifice” afventer dansk premieredato.