Lionsgate har udsendt den første trailer til “The Twilight Saga: Breaking Dawn”-stjernen Taylor Lautners første store film udenfor den populære filmserie – “Abduction”.

Se traileren her.

Nathan Harper har altid følt, at han lever en anden persons liv. Da han en dag ved et tilfælde finder et billede af sig selv som dreng inde på en hjemmeside for forsvundne personer, går det op for ham, at han altid har levet en andens liv.

Hans problemer bliver dog hurtig overskygget af andre mere presserende sager, da en gruppe lejemordere pludselig kommer efter ham. På flugt med den eneste person han kan stole på – sin nabo – må Nathan opklare det ene mysterium for at komme til bunds i det andet.

Lautner har hovedrollen som Nathan Harper imens naboen spilles af Lily Collins. Derudover medvirker bl.a. også Alfred Molina, Michael Nyqvist og Sigourney Weaver.

“Abduction” gør klar til bortførelse i danske biografer 29. september.

Se også: Taylor Lautner er Hollywoods højest betalte teenageskuespiller.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Ericmase 13 år siden

Nøj hvor ser den bare lam ud!!!...
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: