Den første trailer til action-thrilleren “The Cold Light of Day” med Bruce Willis på rollelisten er blevet udsendt af Summit Entertainment.

Se traileren her.

Filmen handler om den unge mand Will, der er sejlet på ferie til Spanien sammen med sin familie. Efter en tur væk fra båden vender Will på et tidspunkt tilbage, hvor han bliver mødt af en mur af stilhed, da resten af hans familie er forsvundet. Det viser sig, at hans far arbejder for CIA, og at Will nu er fanget i midten af en konflikt mellem sin far og en mystisk kvinde fra faderens fortid.

Den nye Superman, Henry Cavill, har hovedrollen som sønnen, Will, mens Willis spiller faderen og Sigourney Weaver har rollen som kvinden fra faderens fortid.

“The Cold Light of Day” er instrueret af Mabrouk El Mechri, der tidligere har stået bag “JCVD” med Jean-Claude Van Damme.

Filmen kan ses i danske biografer fra 5. maj.

FACEBOOK: Bliv ven med filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Dafojk 12 år siden

Suuuperrrmaaaan!!

Skriv ny kommentar: