Spike TV’s hyldede anime-serie “Afro Samurai” vender tilbage med en ny spillefilm, der vil få premiere på den amerikanske tv-kanal til januar. Filmen, der kaldes “Afro Samurai: Resurrection”, har igen Samuel L. Jackson i hovedrollen som stemmen til den hævnende sorte samurai, Afro.

Den første trailer til filmen, hvorpå Jackson ligeledes fungerer som executive producer, kan ses online hos Spike TV’s hjemmeside.

“Afro Samurai: Resurrection”, der bygger over en historie af manga-kunstneren Takashi Okazaki, følger den sorte samurai Afro i et futuristisk, men feudalt Japan, hvor han har været på en mission for at hævne sin far. Da hans fars lig bliver stjålet fra graven, må Afro igen gribe til sværdet og indlede en blodig hævn mod en hær af fjender, ledet af den sadistiske Sio.

I filmudgaven finder man desuden stemmer fra bl.a. Lucy Liu (“Charlie’s Angels”) og Mark Hamill (“Star Wars”, “Batman: the Animated Series”), der leverer røst til henholdsvis den forførende, men ondsindede Sio og dennes tjener og beskytter, Bin. Yuri Lowenthal (“Naruto”) lægger stemme til krigeren Kuma fra den originale “Afro Samurai”-serie.

Oscar-vindende The RZA står igen for projekts musik. “Afro Samurai: Resurrection” er produceret af japanske GONZO i samarbejde med GDH K.K. og FUNimation Entertainment.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 elwood 16 år siden

Mark Hamill og Afro Samurai ohh Im intrigued...
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#2 tranberg 16 år siden

#1 My words exaclty!
Mark Hamil er en legende til at lægge stemme til, bare se på hans fantastiske arbejde som The Joker i Batmantegnefilmene i USA.


LOVE HIM
The end is closest to the beginning

Skriv ny kommentar: