Square Enix er nu klar med HD-traileren til deres kommende forlængede specialudgave af deres computeranimerede hitfilm “Final Fantasy VII: Advent Children”.

Den nye udgave, som er hele 30 minutter længere end originalfilmen fra 2006, bærer titlen “Final Fantasy VII: Advent Children Complete”. Traileren, som byder på mange glimt fra de nye scener, kan ses på Square Enix’ officielle japanske hjemmeside Square-Enix.co.jp.

Den roste film, der bygger over det succesfulde computerrollespil “Final Fantasy” fra 1997, udspiller sig to år efter begivenhederne i dette og følger Cloud Strife på sin jagt for at løse mysteriet bag den mystiske pest ‘Geostigma’, der har inficeret befolkningen.

I “Advent Children Complete” har Square Enix inkorporeret nye scener, deriblandt flashbacks fra “Last Order: Final Fantasy VII”, en anime-prequel til “Final Fantasy VII”, for at skabe mere forhistorie og uddybe figurerne.

Sony Pictures Home Entertainment har endnu ikke fastsat en udgivelsesdato i USA eller Europa, men filmen vil være tilgængelig på dvd og Blu-ray i hjemlandet Japan fra 16. april.

For de, der er store fan af de store, cinematiske filmsekvenser i den populære spilserie, er det også muligt at se den flotte trailer til det seneste spil i serien, “Final Fantasy XIII”, her.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Munchkim 15 år siden

Glimrende! Jeg syntes også den var lidt tynd historiemessigt da jeg så den første gang, så jeg glæder mig til at se hvad der kommer af nye ting.
Gravatar

#2 filmz-Aenima 15 år siden

Final Fantasy: The Spirits Within var en udemærket film, der også var lavet direkte til film uden et foregående computerspil... Final Fantasy VII filmen derimod, var et makværk der plastrede den ene sukkersøde scene op mod en vild actionscene efter hinanden. Selvom jeg var meget underholdt af spillet, så er der ting, der ikke burde filmatiseres IMO, ganske enkelt fordi medierne er længere fra hinanden, og bruger forskellige virkemidler. Det kræver en del omtanke og en god forståelse for historiefortælling, at overføre spil, det normalt tager 40 timer at gennemføre, til film.
Gravatar

#3 kasperfmn 15 år siden

Var vild med filmen, så ser virkelig frem til denne udgivelse. Den skal hjem til samlingen, det er helt sikkert!
Gravatar

#4 Norrah 15 år siden

Ville havde forud bestilt den, hvis den da kunne findes noget sted :)
Gravatar

#5 filmz-loke76 15 år siden

#2

Øhh har du ikke spillet FF7? Det er netop sukkersøde scener efterfulgt af vild action. Meget typisk Japansk faktisk. Men jeg vil til dels give dig ret, historien kunne have været bedre fortalt.

Skal helt sikkert hjem i samlingen. En af de flotteste CG film ever, og rigtigt fede kampscener. FF melodien som ringetone på skurkens tlf i kirke kampen har mig helt flad hver gang
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#6 Dumpduck 15 år siden

#2

The Spirits Within var en god og flot film, selvom jeg hadede den, lige da den udkom. Final Fantasy er i mine øjne summons, magic, osv - de skal satme ikke løbe rundt med skydevåben!
Advent Children derimod er perfekt.
Den foregår over FF7, som efter min mening er det bedste spil lavet til Playstation nogensinde - og de holder Final Fantasy stilen hele vejen igennem, noget som The Spirits Within absolut ikke gjorde.

Kan næsten ikke vente længere på dette release!
For det første er det super fedt, at Square Enix har brugt det sidste års tid på, at optimere filmen til Blu-ray (scener er blevet genskabt med flere detaljer) - og så de 30 mins ekstra spilletid, spændene!
Desuden synes jeg det er godt, at de med denne udgave retter filmen mere mod det publikum, som måske ikke har spillet spillet.

Skriv ny kommentar: