Sony Pictures Classics har netop udsendt den første trailer til Oscar-vinderen Paul Haggis’ (“Crash”) kommende drama “Third Person”, der har Liam Neeson, James Franco og Adrien Brody i de bærende roller.

Se også: Fem nye klip fra action-thrilleren “Non-Stop” med Liam Neeson.

Filmen består af tre forskellige historier, der udspiller sig i henholdsvis New York, Paris og Rom, og som omhandler tre forskellige mænd og deres komplekse kærlighedsforhold, indviklede liv og indbyrdes relationer til hinanden.

Udover filmens hovedstjerner er kendte ansigter som Kim Basinger (“L.A. Confidential”), Olivia Wilde (“In Time”) og Mila Kunis (“Ted”) også at finde på filmens rolleliste.

“Third Person” har endnu ikke fået fastsat en dansk premieredato, men filmen rammer et begrænset antal amerikanske biografer den 20. juni.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Åkepool 8 år siden

Det ser sgu ganske interessant ud.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#2 moulder666 8 år siden

Hmmm - den skal jeg da vist se - må også indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor Crash har fået så meget negativ opmærksomhed - så ringe var den da heller ikke...
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#3 KasperBS 8 år siden

det ligner en oscarvinder! Super cast og fantastisk skuespil ser det ud til:)
Gravatar

#4 Giraffen 8 år siden

Ja jeg kunne sgu godt lide Crash da jeg først så den, den mistede desværre lidt ved gensyn, så jeg ender nok også med at se den her. Det er faktisk en smule forfriskende at se Liam Neeson i noget der ikke involvere en kidnappet datter/kone, et kapret fly og 2-3 biljagter.

Skriv ny kommentar: