Focus Features har udsendt den første trailer til det biografiske drama “Hyde Park on Hudson”, hvori Bill Murray har rollen som den tidligere amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt.
“Hyde Park on Hudson” foregår i juni 1939, hvor præsident Roosevelt og hans kone Eleanor har inviteret Kongen og Dronningen af England til et weekendbesøg hjemme hos præsidenten i New York.
Det er første gang nogensinde, at en engelsk monark besøger Amerika, men da Storbritannien står over for en krig med Tyskland, er de kongelige desperate efter at få præsidentens støtte.
Udover Murray medvirker bl.a. også Olivia Williams, Samuel West og Olivia Colman i filmen, der er instrueret af Roger Michell (“Notting Hill”).