Hyde Park on Hudson

InstruktionRoger Michell

MedvirkendeBill Murray, Olivia Williams, Laura Linney, Olivia Colman

Længde94 min

GenreKomedie, Drama

IMDbVis på IMDb

I biografen20/06/2013


Anmeldelse

Hyde Park on Hudson

3 6
På hotdog med Englands Konge

Hvor stor betydning kan man lægge i den simple og meget hverdagsagtige gerning at spise en hotdog? Jo, faktisk ville verden, som vi kender den i dag, ikke have været den samme, hvis ikke Englands Kong George VI i 1939 havde sat tænderne i netop en hotdog under et besøg i USA. Det er påstanden i britiske Roger Michells (“Notting Hill”) kostume-komediedrama “Hyde Park on Hudson”. En rigeligt søgt præmis, der bankes fast med syvtommersøm igen og igen. Men egentlig også en meget interessant tanke, man gerne vil lege med på.

2. verdenskrig er nært forestående, og England har desperat brug for en allieret til at modstå det tyske pres. Derfor er den nykronede monark, George VI, der også bliver kaldt Bertie (Samuel West), sammen med Dronningen på amerikansk charmeoffensiv med hatten i hånden. Præsident Franklin D. Roosevelt (Bill Murray) lægger hus til det første besøg nogensinde fra en britisk monark i USA. Det sker over en fornøjelig og nu historisk weekend i huset Hyde Park on Hudson nord for New York.

I kulisserne foregår alskens utroskabsfnidder. Præsidenten har besnæret sin fjerne kusine, Daisy (Laura Linney) – filmens fortællerstemme. Det er gennem Daisys øjne, vi oplever weekenden og kultursammenstødet mellem den afslappede, amerikanske way of life og den stive, britiske overlæbe. Først er Bertie og Elizabeth mistroiske over for deres amerikanske værters intentioner. Hvorfor i alverden skal der serveres hotdogs til picnicen? Er de ude på at gøre nar? Men et par cocktails udretter som bekendt underværker, og snart er forholdet mellem den polioplagede Roosevelt og den stammende konge helt far/søn-lignende.

Der tages vel rigeligt let på historisk nøjagtighed i Roger Michells “Hyde Park on Hudson”, der er mere interesseret i spekulationer omkring romantiske forhold og sladderspaltehistorier end det måske afgørende møde mellem to nationer, der faktisk fandt sted i 1939. Tonen er let og lun, og der skabes bestemt fine, tidstypiske (og meget varmbrune) stemningsbilleder af livet i Hyde Park. I centrum for hele miseren mimer Bill Murray en god Roosevelt, men det er faktisk førstedamen Eleanor (spillet af eminente Olivia Williams), man har lyst til at se en film om. Det antydes mere end rigeligt, at Eleanor er skabslesbisk og i øvrigt huser et helt hus af ligesindede, der snedkerer møbler. Se dét er oplægget til en interessant film. Murrays Roosevelt skifter mellem at være landsfadderlig hyggeonkel og snu forfører med et helt harem af kvinder at vælge og vrage imellem. En svær karakter at holde rigtigt af og med. Sværest at goutere i en pinlig og ufrivillig komisk scene, der ender i et handjob i en vuggende bil fra den godtroende kusine Daisy. Til tonerne af Glen Millers “Moonlight Serenade”, så gu!

I “Kongens store tale” fortalte Tom Hooper både flot og fokuseret om den stammende Berties vej til den britiske trone og hans afgørende tale til nationen i netop 1939. “Hyde Park on Hudson”, der udspiller sig tre måneder, før Bertie giver sin berømte tale, er langt fra så helstøbt et værk som Hoopers film.

Richard Nelsons manuskript løber på kun 94 minutter spidsrod mellem alt for mange handlingstråde, og man når aldrig at blive rigtig engageret i nogen af dem. Er det en film om det komplicerede forhold mellem USA’s 32. præsident og dennes kusine i sjette led eller en film om skrøbelige, diplomatiske forbindelser på tærsklen til 2. verdenskrig? Eller måske en film om forskellen på USA og England? Eller noget helt fjerde?

Der bruges meget lidt tid på politik i forhold til, at “Hyde Park on Hudson” er en film om en præsident. Ikke ét ord om New Deal. I stedet får man en slags luftig stemningsreportage fra Hyde Park anno 1939 tilsat skønne toner fra Glen Miller og The Ink Spots. En picnic før krigsbrølet med masser af cocktails, sjusser, utroskab og selvfølgelig hotdogs. Glimtvis underholdende og svælgende i saftige halvsandheder. Men på ingen måde en helstøbt filmoplevelse.


Kort om filmen

I 1939 er Europa på randen af krig, og den britiske monark er desperat efter at få USA’s støtte i den kommende krig mod Tyskland. Et besøg hos den amerikanske præsident Franklin Delano Roosevelt udvikler sig til en uforglemmelig weekend, hvor storpolitiske stridsemner fylder lige så meget som hovedpersonernes personlige intriger.