“A beautiful movie about the end of the world”.
Sådan beskriver Lars Von Trier sin næste film, “Melancholia”, der omhandler to søstre spillet af Kirsten Dunst og Charlotte Gainsburg, hvis venskab lige så stille er ved at glide fra hinanden, alt imens en planet ved navn Melancholia er på kollisionskurs mod Jorden.
Til trods for at Anthony Dod Mantle, som var fotograf på den visuelt smukke “Antichrist”, ikke er fotograf på “Melancholia”, og at Lars Von Trier tilbage i juli 2010 fortalte, at filmen ville komme til at ligne “lort”, så giver den netop udgivede trailer dog udtryk for, at filmen bliver visuelt betagende.
Lars Von Trier har med “Melancholia” fået stablet en stjernebesætning på benene, som bl.a. tæller Kirsten Dunst, Charlotte Gainsburg, Charlotte Rampling, John Hurt, Alexander Skarsgård, Stellan Skarsgård og Udo Kier.
“Melancholia” rammer danske biografer 26. maj.
Se også: Sure sokker og lugten af diesel – køb Lars von Triers Larsmobile!
#61 Collateral 13 år siden
Iøvrigt bruger du jo citatet som argument for din holdning til "Antichrist", så mit indlæg er jo stadig relevant.
#62 Bruce 13 år siden
Jeg kan selvfølgelig derfor heller ikke udtale mig om filmens kvaliteter og jeg kan selvfølgelig derfor heller ikke udtale mig om instruktørens andre film, blot på baggrund af dette forhold.
#63 BN 13 år siden
Men du og jeg kan begge udtale os om Von Triers øvrige film - så vidt jeg husker har DU også set flere af hans film. JEG har ihvertfald set enkelte afsnit af 'Riget', og jeg har set 'Idioterne', 'Breaking the Waves' og 'Forbrydelsens element', og det er bl.a. disse film, der gør, at jeg har en bestemt mening om manden og hans filmproduktion.
#64 BN 13 år siden
Jojo, men jeg skulle lige skynde mig at klargøre min anvendelse af Bruce-citatet. For god ordens skyld.
Bruces indlæg rammer plet på den måde, at det er sådan JEG har det, når jeg hører om indholdet af 'Antichrist'.
#65 Bruce 13 år siden
Men hvis mine fordomme overskygger det repertoire, som ligger udover mit synsfelt og ikke mindst hvis der er tale om en instruktør, som trods alt spænder ganske vidt i dramaturgi og virkemidler (og nej her taler jeg ikke om Bay eller Lucas), til en grad, hvor man sætter disse film i bås med instruktørerens andre værker ... det er lige lovligt vidtgående synes jeg :)
Jeg hader også Idioterne og kan ikke lide Breaking the Waves, men de er på ingen måde fuldt dækkende for Triers spændvidde som instruktør, hvor han indimellem både begejstrer og keder mig. Derfor tager jeg altid Trier, én film af gangen.
#66 BN 13 år siden
Men det er nu engang svært - synes JEG - at interessere sig for en instruktør, som man endnu ikke har set en god film af. Og bedre bliver det ikke af, at man læser ting om indholdet af dennes nyere film - ting, som man ikke synes om.
Hvis du en dag ser 'Antichrist' og oprigtigt synes om den og bedømmer den til et sted mellem 7/10 og 10/10, så lover jeg hermed at give den en chance (læs: at leje og se den vha. tdc-film).
#67 Bruce 13 år siden
Men jeg tror, at jeg knapper en øl op og går ned i kælderen og ser den. Har sgu udskudt den for længe :) Så skal jeg give dig mit ærlige take på den bagefter :)
#68 Michael Andersen 13 år siden
Jeg har stor respekt for din menig når du har set en film, for der er du god til at argumentere for din holdning omkring den. Jeg er fortaler for informerede holdninger, så jeg forstår ikke hvorfor, du ikke holder dig til det DU er bedst til :)
#69 Thomsen 13 år siden
Der er dem, der gerne vil bilde os andre ind, at det handler om en lille dreng, der er modig nok til at sige sandheden.
Men i virkeligheden handler eventyret jo om en lille by, der bruger deres forestillingsevne til at berige en ellers kedelig hverdag, og som får deres fine parade ødelagt af en dum knægt, der hverken ejer fantasi eller takt nok til at holde sin mund og ikke spolere morskaben for de andre.
#70 X&O 13 år siden
Måske den alligevel er et biografbesøg værd for mit vedkommende?