Traileren til Ole Bornedals nye film “Fri os fra det onde” er nu blevet udsendt og kan ses her.
Samtidig er filmens plakat blevet offentliggjort og kan findes i galleriet.
I “Fri os fra det onde” vender det lykkelige ægtepar Johannes (Lasse Rimmer) og Pernille (Lene Nystrøm Rasted) tilbage til Johannes’ fødeby i den jyske provins. De får hjælp til at istandsætte det nyindkøbte hus af den tidligere torturfange Alain fra Balkan, som netop er ved at få troen på livet tilbage.
Johannes’ bror Lars (Jens Andersen) har boet i landsbyen altid og arbejder nu som langtidschauffør, når han ikke lige drikker sig fuld på den lokale bodega. Han har netop gjort sin kæreste (Pernille Valentin) gravid, og det får ham til at indse, at han vil leve et andet og bedre liv. Men skæbnen har andre planer, og en dag kommer han til at køre en ældre kvinde ned. Det lykkes ham at få plantet falske beviser, der placerer skylden hos Alain, og så ruller lavinen, der forvandler den fredelige provinsidyl til en regulær krigszone.
“Fri os fra det onde” får premiere 3. april.
#11 filmz-jonasgr 15 år siden
Amen.
'Cause I'm evil"
#12 fubar 15 år siden
#9
Ja, det er meget spændende med Aqua Lena og Lasse Rimmer, nærmest rart det ikke er Lie Kaas og Sophie Gråbøl i hovedrollerne.
#13 SpielbergFreak 15 år siden
Ikke bare "nærmest rart"....... men ovenud fantastisk!!! Samtidig også lækkert at man ikke se Paprika Steen, Ulrich Thomsen, Mads Mikkelsen, Troels Lyby og andre gengangere. Ikke at disse er dårlige (JO PAPRIKA ER!!!) men der er jo også andre talenter derude i den ganske (danske) land.
#14 Baby Strong 15 år siden
For mit eget vedkommende boykotter jeg selv film med Lie-Kaas, Gråbøl, W. Berthelsen, T. Bo Larsen, U. Thomsen og alle de andre.
Vi mangler nye tropper, fx. Stig Tøfting, B.S., Carsten Mørch osv.
:)