Warner Bros. har åbnet den officielle hjemmeside til deres kommende overnaturlige thriller “The Reaping” med Hilary Swank i hovedrollen. På siden kan man finde et link til traileren, samt en række downloads.
Swank spiller en tidligere kristen missionær, der mister sin tro efter at hendes familie på tragisk vis bliver dræbt og som siden er blevet en berømt ekspert i at modbevise religiøse fænomener. Men da hun besøger en lille by i Louisiana, der tilsyneladende er ramt af de bibelske plager, kan hun kun finde svar ved at genfinde sin tro og derved bekæmpe den mørke magt, der truer den lille befolkning.
“The Reaping” er instrueret af Stephen Hopkins og på rollelisten finder man yderligere David Morrissey, Idris Elba og Anna Sophia Robb. Den amerikanske premiere er sat til november.
#1 erlandsen 18 år siden
#2 filmz-emigne 18 år siden
#3 Riqon 18 år siden