Siden “Tropic Thunder” indtog verden med storm tilbage i 2008, hvor Tom Cruises rolle som den nådesløse og aldeles ubehøvlede filmproducent Les Grossman overraskede og imponerede, har en spin-off omkring Grossman været planlagt.

Se også: Tom Cruise planlægger Les Grossman-film.

Efter lang tids stilhed kommer manuskriptforfatteren bag Grossman-filmen nu med en opdatering omkring projektet, der stadig er undervejs.

Michael Bacall, som manuskriptforfatteren hedder, udtaler, at et udkast er blevet afleveret til Paramount Pictures, så det er ikke den del af produktionen, der halter. Problemet er derimod tilgængeligheden af Tom Cruise, efter skuespilleren har genvundet sin popularitet, hvorfor hans skema allerede bugner af store projekter.

Bacall har tidligere skrevet “Scott Pilgrim mod verden” og har derudover også stået bag de kommende film “21 Jump Street” og “Project X”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Aggeri 12 år siden

duuk74 (8) skrev:
Så var den rolle vidst heller ikke sjovere (eller større).


Jo, den var genial og viste en side af Tom Cruise som man ikke havde set i længe(Hvis overhovedet set før). Jeg lå flad af grin da jeg så filmen første gang, og det blev kun bedre med de klips fra MTV awards :)
Gravatar

#12 coftkohl 12 år siden

Ved ikke om en hel film med karakteren vil være lige så sjov som den scene fra Tropic Thunder, men værre ideer er blevet undfanget in Hollywood

PS

Skriv ny kommentar: