Sangeren og skuespilleren Eartha Kitt er død. Hun befandt sig i New York for at blive behandlet for kræft i tyktarmen. hendes datter, Kitt Shapiro, var ved hendes side.
Kitt blev som 8-årig sendt fra bomuldsmarkerne i South Carolina til Harlem i New York for at bo hos sin tante. Som teenager blev hun hyret som danser og sanger for den berømte Katherine Dunham Dance Troupe, som hun turnerede med rundt om i verden. I 1950’erne fik hun stor succes som cabaret-sanger i Europa.
Kitt fik ligeledes succes i rollen som Catwoman i tv-serien “Batman”, hvor hun med spindende sensualitet portrætterede forbrydersken i tre afsnit mellem 1967 – 1968.
Hun gæsteoptrådte desuden i en række andre tv-serier og film og lagde bl.a. stemme til Yzma i animationsfilmen “The Emperor’s New Groove” (“Kejserens nye flip”), som hun vandt en Annie-pris for, og i den efterfølgende tv-serie “The Emperor’s New School”, hvor hun modtog yderligere to Annie-priser.
Eartha Kitt blev 81 år.
#1 Riqon 15 år siden
#2 evermind 15 år siden
#3 Chrisenry 15 år siden