Foxcatcher

InstruktionBennett Miller

MedvirkendeChanning Tatum, Steve Carell, Mark Ruffalo, Anthony Michael Hall, Sienna Miller, Vanessa Redgrave

Længde134 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen15/01/2015

Anmeldelse

Foxcatcher

4 6
Ingen bryder sig om dig

Der findes en sketch i “Casper og Mandrilaftalen”, hvor sportsmunken Tore Ellen Hanhøj med skarpt klippet frisure og en stærk tilbøjelighed til tysseri skal forklare brydesportens finesser for Casper Christensen. Han understreger igen og igen, at brydning ikke har det fjerneste med sex at gøre, imens hans medhjælpere Tore og Jes filtrer deres blege kroppe og røde brystvorter ind i hinanden. “Foxcatcher” er lidt den samme oplevelse: et blik på sporten, som både glad leg og dødelig alvor krydret med et stænk af godt, gammeldags, muskelsvulmet mandebegær.

Ser man bort fra de associationer som “Mandrilaftalen” så effektivt skød ned, kan brydningen lige så godt være udtryk for en stor portion indestængt vrede. Det er ikke til at se, om Mark Schultz smadrer sin brors næse med vilje, eller om det bare var et uheld under voldsom træning. Channing Tatum er olympisk guldvinder, men i sportsikonernes hjemland er det lige meget, når han ikke kan udtrykke to ord om det. Dave Schultz derimod… Mark Ruffalo er en veltalende all american guy med trænerambitioner og en smuk familie. Familiens stolthed.

Så da John E. du Pont tilbyder Mark et arbejde på sit nystartede Foxcatcher-brydehold, er svaret indlysende. Channing Tatum underbider sig mut i læben som en elitesportsmand, der ikke er meget mere end det. Det er rutineret lave. Steve Carells slebne og usmageligt rige hesteavler omvender den pressede Schultz med helikopterture og kokain. Steve Carell fanger bag sin tunge makeup de små tics og detaljer, der viser du Pont som en påstået patriot, der i virkeligheden er drevet af sit eget begær efter pokaler og måske et stort varmt bryderkram.

I den sammenhæng skal ‘rutineret’ forstås som et præcist håndværk med upåklagelige skuespillere. Den virkelige, tragiske historie om brødrene Schultz og deres samarbejde med en af landets rigeste mænd er så utrolig, at det har ligget lige til højrebenet at lave en film om det. Hvorfor det skal være så jævnt fremstillet, er mere uvist. Nuancerne i brødrenes kamp er hurtigt aflæst, det er ambitioner vs. familie, og mere udfoldes egentligt ikke. Den excentriske rigmands psykiske problemer falder tilbage på fraværet af moderkærlighed. Det er muligvis sandt, men gentagelsen af pointer, der er sevet ind, trækker tænder ud af dramaet

Det er en stille film, hvor udsøgte billeder af rødbrune skove glider over i grå sne og svedige sportshaller i lange vedholdende indstillinger. Stilheden skaber en stemning i “Foxcatcher”, der bedst kan beskrives som rugende. Resultatet er, at de små udsving i fortællingens konflikter skaber et uventet chok, når katastrofen indtræffer. Sat op mod et allestedsnærværende klavertema og nogle alt for typiske biopic-scener bliver Bennett Millers afvisning af traditionel spændingsopbygning filmens bedste kort.

Oscar-ræset er på vej, og fordi Steve Carell har taget en grim maske på og spiller en virkelig person, skal “Foxcatcher” nok blive nævnt blandt kandidaterne. Det er også en film, der oser af kvalitet, men desværre har set sig lidt for tilfreds med sin egen kraftige lugt. Der bliver taget nogle kunstneriske chancer i opbygningen af fortællingen og antydningerne af seksuelt begær, men der er for langt mellem de mindeværdige scener. Og det er langt når “Foxcatcher” når op på 2 timer og 15 minutters spilletid uden helt at finde sin egen balance mellem underholdende filmleg og dødelig biografisk alvor.

Trailer

Kort om filmen

I firserne hutler den tidligere olympiske guldvinder i brydning fra Los Angeles i 1984, Mark Schultz (Channing Tatum) sig gennem tilværelsen med spredte optrædener på skoler og foreninger.

En dag inviteres han til at møde arvingen til en af verdens største private formuer, John du Pont (Steve Carell), der vil have ham til at samle de bedste amerikanske brydere og træne dem – og sig selv – til 1988 OL i Seoul.