Denne uges biograffilm byder både på amerikansk bryllup med Amanda Seyfried, endnu en filmatisering af “Big Brother”-konceptet – for ikke at nævne det længe ventede reboot af Superman, selveste manden af stål.
Klik på filmtitlerne for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om filmen:
“Reality”: Fiskehandleren Luciano overtales af sin familie til at stille op til de lokale “Big Brother”-auditions. Men selvom prøverne går godt, føler han, at tv-stationen overvåger ham, hvorfor han markant ændrer sin adfærd i håb om at komme med i konkurrencen, hvilket hans familie bestemt ikke er glad for.
“The Big Wedding”: Missy og Alejandro skal giftes, og Alejandro vil gerne have sin biologiske forældre med til brylluppet. Problemet er bare, at hans adoptivforældre er skilte, hvilket ikke er god tradition hos den konservative, biologiske familie, hvorfor han må gøre alt for at skjule det.
“No”: Historien om, hvordan en smart og ung reklamemand fik til opgave at lede kampagnen, der skulle vælte den spanske diktator, Augusto Pinochet, af magtens pind, da han i 1988 blev tvunget til at udskrive valg af sin oprørske befolkning.
Ugens biografpremiere: “Man of Steel”: Clark Kent A.K.A Kal-El – manden af stål og den sidste søn af planeten Krypton – er langt om længe tilbage på det store lærred i Zack Snyders storslåede reboot, der endnu engang fortæller den fascinerende historie om en dreng fra en anden verden, der på sin evige søgen efter sin plads på Jorden må beskytte planeten mod ondskab i alle dens afskygninger.