Reaktionerne på nattens Oscar-uddeling har været ret lunkne, og nogle kommentatorer – deriblandt den førende amerikanske filmkritiker Roger Ebert – mener ligefrem, at det var det værste Oscar-show nogensinde.
Ud over en høj grad af forudsigelighed er det især værtsparret James Franco og Anne Hathaway, der får på puklen – og af de to er det primært Francos optræden, som mange kritikere og seere har undret sig over. Hvad skyldtes hans apatiske, fraværende opførsel, og var der overhovedet nogen kemi imellem de to værter?
Roger Ebert betegner showet som kedeligt, langsomt og uden humor. Han mener, at Anne Hathaway muligvis kunne have klaret sig bedre med en anden partner, men at James Franco agerede konsekvent stift og læste sine replikker op som en robot.
Ebert tilføjer, at publikum først for alvor løste op og morede sig, da den forhenværende Oscar-vært Billy Crystal for en kort bemærkning gjorde entré.
Ligeledes skriver tv-kritikeren Matt Zoller Seitz på Salon.com, at Francos underligt distraheret optræden – der muligvis var et (forfejlet) forsøg på underspillet ironi – var en katastrofe.
Seitz mener, at det allerede for alvor gik galt, da Franco iklædte sig Marilyn Monroe-kostume, men ikke fik mange smil med på vejen hos publikum, der til at starte med ikke engang kunne genkende, at det var Franco.
Seitz mener desuden, at Franco muligvis vil blive husket som en værre Oscar-vært end David Letterman og Whoopi Goldberg.
Hvis man ikke så Francos zombieagtige optræden under Oscar-showet i nat, sender DR2 et sammendrag i aften kl. 21.00.
Synes du også, at James Franco var en elendig Oscar-vært – og hvem ser du gerne i stedet til næste år? Klik i Kommentarer herunder for at diskutere i forummet.
#61 wimmie 13 år siden
Enig
#55
Enig ;)
#59
Enig
- Jeg synes alt i alt det var et fint nok show - ikke det bedste men heller ikke det værste. Jeg er superglad for at de har genindført klip fra de nomineredes præstationer. Jeg manglede dog den sædvanlige pæstentation af de 10 nominerede film - selvom det lille "medley" de have lavet i år også var ganske fint.
Jeg håber ikke de skærer yderligere i tiden for det var da rigtigt at det virkede en anelse forhastet i år.
#62 mr gaijin 13 år siden
Det ville da også være sært at sidde og snakke film hele natten, mens man ser "Paradise Hotel" :P
Jeg forstår din pointe, men jeg er ikke enig. Jeg stiller ikke krav til indhold på tv ud over fodboldkampe og nogle få serier. Jeg har opgivet alle forventninger til det medie for lang tid siden.
#63 Bruce 13 år siden
Af samme grund ser jeg ikke TV :)
#64 mr gaijin 13 år siden
Det lød lidt mere kynisk, end hvad jeg egentlig mener. Jeg ser fjernsyn udelukkende for hyggens skyld. Når det gælder film, er jeg dødalvorlig. Selv når det handler om komedie og fladpandet underholdning på det store lærred, så har jeg en dødalvorlig mening om kvaliteten eller mangel på samme.
Den tilgang smider jeg væk, når det gælder fjernsyn. Jeg er selvfølgelig selektiv med hvad jeg ser, men når skærmprutten er slået, så orker jeg ikke at bruge tid på at pille den fra hinanden.
Jeg tror egentligt, at det er meget sundt at have nogle medier, som man kan opføre sig som en lalleglad idiot overfor.
#65 Alex- 13 år siden
#66 BN 13 år siden
Nej, og hvis man skriver mere end to linjer, så er det "wall of text".
Fremtidens filmanmeldere bliver sådan nogle, hvor den fulde længde af deres anmeldelse ser sådan her ud:
Fed film! Fede skuespillere! 6/6
#67 Skeloboy 13 år siden
Minder mig om denne artikel, hvor en af kommentarerne starter med: "nu gad jeg ikke lige læse det hele, men..."
#68 TP-DK 13 år siden
#69 Simm 13 år siden
#70 Therien 13 år siden
Hørt!