Turen frem mod Oscar 2015 er brolagt med en række mindre priser, der hver især kan have en betydning for, hvilke film der får sig en Oscar-nominering. Kritikerne er de første i USA, der taler, og de peger på “Boyhood” som favorit.

Se også: Tidlig spådom: “Birdman” og “Boyhood” får en Oscar-nominering

Richard Linklaters anmelderdarling vandt således både prisen for bedste film hos kritikerne fra New York og få dage efter igen hos kritikerne på vestkysten i Los Angeles.

Historisk set er en kritikerpris dog ikke nødvendigvis lig med en Oscar. Her er de magtfulde filmfagforeninger vigtigere.

Derfor bør du i den kommende tid holde øje med DGA Awards (instruktørernes pris), SAG Awards (skuespillernes pris) og PGA Awards (producernes pris), der giver et stort fingerpeg om årets største Oscar-favoritter.

Hvilken film, håber du, vil vinde en Oscar?

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: