Det var en stor overraskelse, da “Hidden Figures” i nat vandt hovedprisen ved SAG Awards – der er film- og tv-skuespillernes forening. Taraji P. Henson brugte takketalen til at opfordre til at samarbejde på tværs af etnicitet og køn.
Se også: Video: Meryl Streep fik ærespris til Golden Globes – brugte talen på Trump
Nattens prisuddeling fandt sted i skyggen af Donald Trumps indrejseforbud fra syv forskellige muslimske lande, hvilket prægede flere af takketalerne.
Derfor var det også nærmest profetisk, at “Hidden Figures”, der handler om at samarbejde på tværs af skel, blev nattens store vinder.
Et samlet cast opfordrede fra scenen til at række ud til andre i stedet for at isolere sig.
Du kan se hele takketalen her: