Søndag døde Anton Yelchin i en tragisk bilulykke. Den amerikanske skuespiller blev kun 27 år gammel. Alligevel nåede han at vise et bredt udsnit af sit talent, der er samlet i denne lille, rørende video-hyldest fra JoBlo.

Se også: Simon Pegg: “Star Trek 3” bliver et optimistisk eventyr

Hele Hollywood har været i stor sorg over det alt for tidlige tab af det spirende skuespiller-talent med de russiske rødder. Instruktør J.J. Abrams er blandt de sørgende. Han skrev følgende i et afskedsbrev, der blev delt på Twitter:

”Anton, du var strålende. Du var venlig. Du var også sjov og helt vildt talentfuld. Og du var her slet ikke længe nok. Savner dig. J.J.”

Anton Yelchin fik sit store Hollywood-gennembrud i 2009 i rollen som Chekov i J.J. Abrams’ “Star Trek”. En rolle, som han gentog i “Star Trek Into Darkness” og gør det igen i den kommende “Star Trek Beyond”, som han altså ganske tragisk ikke selv får muligheden for at opleve.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 123456789 8 år siden

I det mindste kyssede han Jessica Lawrence så et helt dumt liv havde han da ikke :)
Gravatar

#2 Nicki52 8 år siden

Et af hans sidste [url=]interviews[/url].
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: