Indtil nu har det været planen, at Disney og Lucasfilm skal lave en ny “Star Wars”-trilogi, hvor der vil være to år mellem hver film – heraf vil den første film, “Star Wars Episode VII” ramme biograferne i 2015. Nu peger nye rygter dog på, at vi i stedet kommer til at få 2 – 3 “Star Wars”-film… om året!
Se også: Manuskriptforfatter fundet til “Star Wars Episode VII”.
Det er hjemmesiden GeekTyrant, der efter sigende har fået fat i næste udgave af underholdningsbladet Entertainment Weekly, hvori Lucasfilms nye overhoved, Kathleen Kennedy, giver et stort interview om “Star Wars”-franchisen.
I dette nævner Kennedy, at planen er at forme “Star Wars”-universet efter Marvels succes med deres filmunivers, hvor der udkommer op til flere karakter-baserede film hvert år, som alle leder op til større eventyr i “The Avengers”-filmene.
Det er derfor stadig meningen, at vi kommer til at få en ny trilogi af “Star Wars”-film, men der kommer så også bare til at være en række ekstra film mellem hver af de store film, hvor der vil blive fokuseret på individuelle karakterer og deres egne eventyr. Ifølge Kennedy er planen, at der jævnt skal udkomme 2 – 3 film hvert år.
*Opdatering*
Et direkte udklip af Entertainment Weeklys artikel forklarer nærmere, at der er tale om 2 – 3 Lucasfilm-produktioner om året og ikke nødvendigvis udelukkende “Star Wars”-film.
Er du klar på en ekstra stor servering af “Star Wars”, eller kommer du til at få en overdosis af rumeventyr? Klik på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!
#41 Tarantrier 12 år siden
Mindre Jedi..??? Arhh! Det ville også betyde færre lyssværd :O
#42 Patriarch 12 år siden
Hvilket ville være fedt. Lyssværd i de gamle film var badass. I de nye var der lyssværd i stort set alle scener hvilket tog lidt af det fede.
#43 Tarantrier 12 år siden
Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil dø for din ret til at sige det ;)
#44 davenport 12 år siden
#45 moulder666 12 år siden
Jeg har tilladt mig at rette lidt i teksten, så den fremstår mere sandsynlig! ;-)
#46 nwinther 12 år siden
Jeg er heldigvis kommet LAAAANGT væk fra SW - ikke helt tidligt nok, måske, men væk er jeg.
Så kan Disney få lov at malke den ko alt det de vil. GL ødelagde det selv.
#47 Stilund 12 år siden
#48 nwinther 12 år siden
Slår ihjel? SW har været kunstnerisk død længe. Det handler ikke om at fortælle en god historie, men om at malke de sidste cents ud af konceptet.
#49 MystiskeMox 12 år siden
Og gør Disney det rigtig så bliver det fantastisk. Mon ikke de ved hvad de gør, de kaster næppe en kæmpe investering i afgrunden.
#50 Lord Beef Jerky 12 år siden
Var du ironisk, eller havde du glemt John Carter? =)