Indtil nu har det været planen, at Disney og Lucasfilm skal lave en ny “Star Wars”-trilogi, hvor der vil være to år mellem hver film – heraf vil den første film, “Star Wars Episode VII” ramme biograferne i 2015. Nu peger nye rygter dog på, at vi i stedet kommer til at få 2 – 3 “Star Wars”-film… om året!
Se også: Manuskriptforfatter fundet til “Star Wars Episode VII”.
Det er hjemmesiden GeekTyrant, der efter sigende har fået fat i næste udgave af underholdningsbladet Entertainment Weekly, hvori Lucasfilms nye overhoved, Kathleen Kennedy, giver et stort interview om “Star Wars”-franchisen.
I dette nævner Kennedy, at planen er at forme “Star Wars”-universet efter Marvels succes med deres filmunivers, hvor der udkommer op til flere karakter-baserede film hvert år, som alle leder op til større eventyr i “The Avengers”-filmene.
Det er derfor stadig meningen, at vi kommer til at få en ny trilogi af “Star Wars”-film, men der kommer så også bare til at være en række ekstra film mellem hver af de store film, hvor der vil blive fokuseret på individuelle karakterer og deres egne eventyr. Ifølge Kennedy er planen, at der jævnt skal udkomme 2 – 3 film hvert år.
*Opdatering*
Et direkte udklip af Entertainment Weeklys artikel forklarer nærmere, at der er tale om 2 – 3 Lucasfilm-produktioner om året og ikke nødvendigvis udelukkende “Star Wars”-film.
Er du klar på en ekstra stor servering af “Star Wars”, eller kommer du til at få en overdosis af rumeventyr? Klik på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!
#31 Tarantrier 12 år siden
Jeg tror, det handler om, at rigtig, rigtig mange (inklusiv mig selv) betragter Star Wars som en helhed. Det er et univers, en mytologi, og det hele hænger ligesom sammen. Det er ikke som Bond-serien, hvor en dårlig Bond-film bare går i glemmebogen, fordi hver film er selvstændig, og skal vurderes for sig. En ny Star Wars-film påvirker hele universet, og man er nødt til at acceptere den som en del af mytologien. Hvis en ny Star Wars film stinker, så er man nødt til at bryde med illusionen om Star Wars som en helhed af film, der alle hænger sammen.
Det var for eksempel det, som gjorde, at den nye Star Wars trilogi (og især The Phantom Menace udløste så meget vrede - grundet deres åbenlyse problemer (og et åbenbart altoverskyggende problem ved navn Jar Jar Binks) var det så svært for fans at acceptere dem som en del af universet. Her er jeg så dog rørende enig med #16 i, at vreden mod de nye film er ekstremt overdrevet, hvilket fuldstændig har overskygget den fabelagtige historie om Anakins, demokratiets og Det Godes forfald, samt det mindst ligeså fascinerende epos om Darth Vaders, Imperiets og Sith-ordenens opståen. Dette kan jeg sagtens acceptere som en del af universet, og derfor elsker jeg de nye Star Wars-film næsten ligeså højt som de oprindelige.
Hvis Star Wars under Disney fortsat kan åbne historien og universet op, så ser jeg uhyggeligt meget frem til de kommende film. Men hvis man går på kompromis med historien, med reglerne, med stemningen, med projektet og med universet som sådan, så melder jeg mig under fanerne hos dem, der ser harakiri som eneste udvej - det ville nemlig ødelægge helhedsbilledet af det episke og udødelige Star Wars-univers!
#32 MonsTruz 12 år siden
Jeg ser stadig ikke problemet.
Der er jo masser af bøger, tegneserier, computerspil, tegnefilm omkring Star Wars. Det er jo et ekstremt stort universe, som hele tiden udvider sig.
Så kan man selvfølgelig også vælge at se på filmene for sig, men kan man det, så kan man vel også se på episode 4-6 for sig?
Eller for den sags skyld 1-6, hvis man hellere vil det.
Jeg syntes virkelig de skal give den gas med nye film, det værste der kan ske, er at de laver noget lort. Så kan man jo heldigvis lade vær med at beskæftige sig med de film.
Men der er også en chance for at de laver en fantastisk film.
Jeg kender også folk, som bedst kan lide de nye Star Wars film, og ikke nødvendigvis er særlig glad for nogle "gamle" film 70/80'erne. Og det er vel lige så legit, som er være glad for de første film.
Men igen, så får de ikke ødelagt Episode 1-3, de lader bare vær med at se de andre.
Med en ny trilogi (eller hvor mange film de nu laver), ja så vil der måske komme en ny generation som kun kan lide de nye film. Så kan der lige pludselig opstå en hel ny fanbase, hvor fællesnævneren ikke er nogle bestemte film, men mere universet som helhed.
Det vil jeg ikke have noget i mod, for jeg kan stadig trække gardinerne for og hygge mig med Luke og de andre gæve gutter.
#29
At det foregår i samme universe, gør bestemt ikke at kreativiteten behøves at være mindre. Jeg ser dog også helst, at man laver nogle helt nye historier i Star Wars universet, som ikke har noget med de andre film at gøre. I hvert falde håber jeg at sammenhængen bliver holdt på et minimum.
#33 davenport 12 år siden
Jeg synes at den tv-serie de snakkede om kunne være fed. Der er meget materiale, men også sindsygt mange meninger om dette univers. Sådan noget som LOTR er jo fastlagt, det her er jo meget mere åbent.
Jeg ser gerne mere, i fald at det er lavet med udgangspunkt i at det ikke er kommercielt, men lavet for folk der elsker universet. Fans´ene er der, de skal bare lave det ordentligt, med de rigtige hensigter.
#34 Lord Beef Jerky 12 år siden
#35 Outbound Sith 12 år siden
Har du ikke hørt, at Disneys Juleshow bliver afløst af Holiday Special i år? ;)
Fox Mulder
#36 MystiskeMox 12 år siden
#37 Richard Burton 12 år siden
#38 The Punisher 12 år siden
#39 Outbound Sith 12 år siden
Desværre bliver jo 10 minutters ultrakedelige webisodes, hvis de skal være klassisk Disney PG-13...
Fox Mulder
#40 daninino 12 år siden
Eller en film om hvordan Hutterne får magten på Tattoine. Et godt Gangster drama.
Generelt mindre Jedi ville være en god ting for universet, da der er masserer af stof at tage fat på, som ikke har noget med Jedi's at gøre.