Vin Diesel, som til næste sommer vil vende tilbage i rollen som den hårde Dom fra “The Fast and the Furious” i franchisens fjerde film, har annonceret, at han skal instruere en 20-minutter lang prequel-film til seriens nye bilræsereventyr, der blot kaldes “Fast and Furious”.
Diesel skal ligeledes spille hovedrollen i prequel-filmen, der skal lede op til begivenhederne i “Fast and Furious”. Foran kameraet får han selskab af Michelle Rodriguez, der gentager sin rolle som Letty fra den første film, og Sung Kang, der igen skal portrættere Han fra seriens tredje film, “The Fast and the Furious: Tokyo Drift”.
“Fast and Furious” er en fortsættelse til den første film, og det formodes derfor, at den 20-minutter lange prequel-film vil inkorporere nogle af begivenhederne fra den anden og tredje film.
Den fjerde film samler alle de originale skuespillere, der også tæller bl.a. Paul Walker og Jordana Brewster, og omhandler den tidligere straffefange Dom Toretteo (Diesel), som modvilligt må slå sig sammen med den forhenværende undercover-agent Brian O’Connor (Walker) for at konfrontere en fælles fjende i Los Angeles.
Tilbage i maj blev det rapporteret, at også Tyrese Gibson ville have en mindre rolle i filmen, hvor han igen skulle optræde som den hårde straffefange Roman Pearce fra “2 Fast 2 Furious”. Dette er nu ikke længere tilfældet.
Skuespilleren kan i et interview med MoviesOnline.ca berette, at hans optagelser på “Transformers”-fortsættelsen er kommet i vejen på trods af, at instruktøren Justin Lin kæmpede hårdt for at få ham med ombord.
”Det var meningen, at jeg skulle have en lille optræden i stil med det, som Vin gjorde i den tredje film,” forklarer Gibson. ”Men der kommer en femte film, fordi Vin Diesel vender tilbage. Den kommer helt sikkert til atter at fyre op under franchisen, så forhåbentlig bliver der lagt op til en lille rolle til jeres dreng her, så jeg kan komme med igen – fordi ‘2 Fast 2 Furious’ var den mest succesfulde af dem alle.”
“Fast and Furious” drøner ind i danske biografer i juni måned, 2009. Det er dog ikke annonceret, hvordan den Diesel-drevne prequel-film får premiere, men spekulationer går på, at det kunne være online eller i forbindelse med nye dvd- og Blu-ray-udgivelser af de tre første film.
#1 mar16 16 år siden
#2 filmz-demigod 16 år siden
#3 PredatorX 16 år siden
#4 filmz-Freddy-Boy 16 år siden
#5 filmz-Bruce 16 år siden
#6 steadi07 16 år siden
Ingen skam i at savle over Jordana Brewster.
#7 filmz-LBA 16 år siden
#8 mrghostface 16 år siden
Sung Kang skal medvirke i prequel'en, som Han, men han skal (forhåbentlig) ikke være med i den fjerde film.
#9 keitel 16 år siden
#10 Morpheus 16 år siden