Da komedien “Dodgeball” udkom tilbage i 2004, var den en kæmpe succes, som formåede at indtjene mere end 167 mio. dollars på verdensplan ud fra et budget på blot 20 mio. Nu – næsten 10 år senere – bliver en efterfølger sat i produktion.

Se også: ”Dodgeball 2″ på vej?

Den originale film havde Vince Vaughn og Ben Stiller i hovedrollerne, og ifølge plotbeskrivelsen af “Dodgeball 2” vil det også være tilfældet i denne omgang.

“Dodgeball 2” vil efter planen atter omhandle Vaughn og Stillers karakterer, der i den første film var fjender, men nu bliver nødt til at slå sig sammen for at bekæmpe en endnu større trussel end hinanden.

Den forholdsvis ukendte manuskriptforfatter Clay Tarver vil stå for at skrive filmen og muligvis også få sin instruktørdebut med projektet. Tarvers eneste manuskript, der rent faktisk er blevet omsat til film, er 2001-thrilleren “Joy Ride”, som han skrev sammen med J.J. Abrams.

Der har tidligere været snak om en “Dodgeball”-efterfølger tilbage i 2004 og 2005, men snakken døde mest af alt ud indtil nu – og Stiller har endda tidligere selv været med til at gøre grin med idéen om en efterfølger på tv-serien “Extras” med Ricky Gervais.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Morpheus 11 år siden

Hvis de kan lave den så sjov som 1'eren, så er jeg bestemt med på en efterfølger.
Gravatar

#2 MaXer 11 år siden

Jeg er også klar på en til, synes også 1'eren var super sjov!

"No one makes me bleed my own blood"
Gravatar

#3 Warbeard 11 år siden

Glæder mig til at se Ben Stiller's karakter som en af heltene - han var en idiot, men knap en skurk i ét'eren, og jeg synes altid det var lidt synd for ham :)

Derudover så var det vel mere en Ben Stiller-komedie end en Vince Vaugn en :P
Gravatar

#4 mathiasfolsted 11 år siden

Den bedste nyhed, jeg længe har hørt. Jeg var en kæmpe fan af den første film, der er en af mine absolut favorit-komedier, og jeg har ventet længe på en efterfølger!
"The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams".

Skriv ny kommentar: