Først vendte et flertal af anmelderne tommelfingeren nedad. Nu skuffer billetsalget. “Warcraft” har haft en skidt åbning i USA, hvor spilfilmatiseringen blot har indtjent 161 millioner kroner. Et skidt resultat for en film med et produktionsbudget på over en milliard kroner.

Se også: ”Warcraft” hitter stort i Kina

Det er The Hollywood Reporter, der skiver, at “Warcraft” har haft svært ved at nå ud til de biografgængere, der ikke er bekendte med filmens computerspilforlæg. Faktisk er hele 53 procent af de solgte billetter gået til fans af spillet.

Det har altså vist sig svært at sælge fantasyuniverset til den almene befolkning i USA. “Warcraft” er primært slået igennem hos de allerede indviede.

I Kina ser det dog bedre ud. Her er filmen åbnet stærkt og har allerede indtjent omkring en milliard kroner. Dermed er produktionsomkostningerne stort set blevet dækket.

Der skal dog hentes hele tre milliarder kroner, før filmen økonomisk går i nul, når marketingbudgettet medregnes. Set i lyset af succesen i Kina er det dog slet ikke utænkeligt.

Håbet om en tilfredsstillende indtjening lever altså fortsat for instruktør Duncan Jones, der tidligere har udtalt, at han håber at få lov til at skabe en hel “Warcraft”-trilogi.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 Aragorn76 8 år siden

Det er da klart den flopper i USA når deres anmeldere hagler den ned.
Amerikanere kan ikke tænke selvstændigt, og skal have at vide hvad de skal se via anmeldelser.
Desuden har filmen for længst tjent sig hjem, i og med at den kostede 160 mio dollars, og den er allerede tæt på 300 mio, så det er noget vås at fyre af!.
Få styr på facts før du sender sådan noget ud.
Gravatar

#2 Aragorn76 8 år siden

Warcraft har nu indtjent 304 mio dollars ifølge IMDB
Gravatar

#3 Deadpoolz 8 år siden

har set filmen og den er virkelig også en film for fans, lavet af fans og ja jeg er fan af warcraft og af world of warcraft så jeg nød den virkelig
Gravatar

#4 LeroyJenkins 8 år siden

De dårlige anmeldelser var nok skyld i at jeg blev positivt overrasket.

Men derudover er den en sjov samtidssatire, ikke så karikeret og så mange elementer spot on som feks Angry Birds, men Warcraft er jo også fra Hollywood.
Gravatar

#5 cain 8 år siden

Det hjælper nok heller ikke på salget at den stort set kunne hentes på nettet i 1080p inden den udkom i USA
Gravatar

#6 Reed 8 år siden

#1 hvor er det lige du ser den omsætning henne på IMDB, for når jeg kigger under warcraft på IMDB, så står der budget estimereret til 160.000.000 dollars og Gross (omsætning): 24.166.110 dollars pr 10/6.

så altså et ret pænt stykke op til at løbe rundt
Gravatar

#7 Aragorn76 8 år siden

Reed (6) skrev:
#1 hvor er det lige du ser den omsætning henne på IMDB, for når jeg kigger under warcraft på IMDB, så står der budget estimereret til 160.000.000 dollars og Gross (omsætning): 24.166.110 dollars pr 10/6.

så altså et ret pænt stykke op til at løbe rundt


358 The Pursuit of Happyness Sony $307.1 $163.6 53.3% $143.5 46.7% 2006
359 Rise of the Guardians P/DW $306.9 $103.4 33.7% $203.5 66.3% 2012
360 Chicago Mira. $306.8 $170.7 55.6% $136.1 44.4% 2002
361 The Expendables 2 LGF $305.4 $85.0 27.8% $220.4 72.2% 2012
362 Wrath of the Titans WB $305.3 $83.7 27.4% $221.6 72.6% 2012
363 Warcraft Uni. $304.7 $24.2 7.9% $280.5 92.1% 2016 [/b]
364 A Good Day to Die Hard Fox $304.7 $67.3 22.1% $237.3 77.9% 2013
365 Mulan BV $304.3 $120.6 39.6% $183.7 60.4% 1998
366 Close Encounters of the Third Kind Col. $303.8 $132.1 43.5% $171.7 56.5% 1977^
367 Battleship Uni. $303.0 $65.4 21.6% $237.6 78.4% 2012
368 Liar Liar Uni. $302.7 $181.4 59.9% $121.3 40.1% 1997
369 G.I. Joe: The Rise of Cobra Par. $302.5 $150.2 49.7% $152.3 50.3% 2009
370 Hook TriS $300.9 $119.7 39.8% $181.2 60.2% 1991


Dette er et udsnit af top 400 hvis du kigger på http://www.boxofficemojo.com/alltime/world/?pagenu...

Kig lige det rigtige sted næste gang inden du skriver noget;)
Gravatar

#8 Reed 8 år siden

#7 det er jo lidt svært når du skriver imdb, men mener en anden side
Gravatar

#9 Aragorn76 8 år siden

Reed (8) skrev:
#7 det er jo lidt svært når du skriver imdb, men mener en anden side


Box Office er jo en del af IMDB, hvis man ved hvordan man finder rundt derinde;)
Gravatar

#10 Sklertic 8 år siden

#9

I artiklen står der, at filmen flopper økonomisk i USA. Det ændrer filmens samlede indtjening ikke ved.

For at tjene pengene hjem. så skriver de også, at det samlede beløb er budgettet x 3. Produktionen er betalt, men endnu ikke restbeløbet, der er gået til PR og reklamer. Det er endnu ikke aktuelt.

Husk at bearbejd det du læser.

Det er gratis at være høflig.

Skriv ny kommentar: