Det japanske animationsselskab Studio Ghibli har skabt en lang række fantastiske animationsfilm, der alle har én ting tilfælles: De er instrueret af mænd. Og det er ikke tilfældigt, fortæller producer Yoshiaki Nishimura.
Se også: Det Danske Filminstitut nægter at indføre kvindekvoter
I et interview til engelske The Guardian, hævder Nishimura, at mænd simpelthen er bedre egnede til at lave animationsfilm end kvinder.
Kvinder er nemlig alt for jordbundne til at skabe fantasifulde animationsfilm, påstår han:
”I animation er man nødt til at forenkle verden. Kvinder plejer at være meget realistiske og gode til at styre det daglige liv. Mænd er mere idealistiske, og fantasy-film har brug for den idealistiske tilgang. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at det er mænd, der bliver valgt,” siger Studio Ghibli-produceren.
Ghibli-film som “Fortællingen om Prinsesse Kaguya” og “Marnie – min hemmelige veninde” udmærker sig ellers blandt andet ved at have stærke, kvindelige hovedkarakterer.
Men i instruktørstolen er der altså ikke plads til kvinder hos Studio Ghibli.
#1 HoneyBadger 8 år siden
Dejligt befriende at de patriarkalske Japanere ikke er blevet ramt af den europæiske feminisme ;)
#2 Alex12 8 år siden
Nu er Japan stadig et konservativt land, hvor mændene har de fede poster. Studio Ghibli laver mange gode film, men der også et hav af andre studier der producerer en masse anime bras, der sjovt nok også er lavet af mænd.
#3 HoneyBadger 8 år siden
#4 Morten1 8 år siden