På trods af at filmen “Towelhead” har skabt vrede blandt amerikanske muslimske organisationer, afviser filmselskabet Warner Bros. at ændre titlen.
Rådet for amerikansk-islamistiske forhold havde ellers i et brev bedt selskabet om i stedet at bruge den britiske titel “Nothing is Private”, da man mener, at “Towelhead” ofte bruges ”nedladende over for muslimer og folk med arabisk baggrund… Rådet mente desuden, at: ”Det er uheldigt, at et stort filmstudie vælger at udnytte et etnisk nedladende udtryk til at promovere en film. At gøre et racistisk udtryk til mainstream på denne måde legitimerer og normaliser blot anti-muslimske fordomme i vores samfund.”
Warner Bros. har beklaget, hvis nogen føler sig stødt over filmtitlen, men har valgt at bakke filmskaberne op, der siger, at udtrykket ‘towelhead’ bruges til at belyse filmens tema om racemæssige stereotyper.
“Towelhead” er baseret på en roman af Alice Erin og omhandler en ung arabisk-amerikansk pige, som kæmper med livets udfordringer og seksuel besættelse. Erian, som selv er arabisk-amerikansk, beskriver rådets arbejde som beundringsværdigt, men siger, at det ikke er den korrekte løsning at ”tvinge kunstneren til at ændre hendes værk, men i stedet bruge værket som en indgangsvinkel til at skabe en meningsfuld debat og diskussion.”
“Towelhead”, der har dansk premiere 21. november, har manuskript og instruktion af Alan Ball (“Six Feet Under”). I filmen medvirker bl.a. Summer Bishil, Aaron Eckhart, Maria Bello og Toni Collette.
#1 Dragon_Claw 16 år siden
#2 filmz-Bruce 16 år siden
#3 Æsop9000 16 år siden
Godt at se at filmselskaberne ikke vil lade sig kanøfle af folk der gør så meget ud af at føle sig krænket.
#4 Buzz 16 år siden
#5 keitel 16 år siden
#6 filmz-Bruce 16 år siden
Sidste gang det blinde øje blev vendt til i samme grad som man ser i dette klip, var ikke da Lord Nelson satte kikkerten for øjet, men da nazisternes paramilitære organisation SA, Ernst Röhms brunskjorter, uhindret kunne fornøje sig i det daværende tyske samfund uden at nogen turde begrænse deres bevægelsesfrihed. Så mange lighedstegn af katastrofal historisk karakter og så få, som evner at gøre noget ved det, endsige erkende problemet eksisterer.
DF får aldrig min stemme, men hold kæft hvor er jeg glad for, at de eksisterer som katalysator for at få brudt tabuer ned, så de åbent kan diskuteres, fremfor at den ene part kan spille forurettet, ramt på sin selvudnævnte civiliserede overlegenhed og dermed blokere for debat.
Frygt og ønske om koncensus mellem to parter, som aldrig vil kunne enes på baggrund af de spilleregler, som eksisterer. Det KAN kun gå en vej, hvis man negligerer at se problemerne i øjnene og det er civilisationernes sammenstød. Historien vil for evigt blive gentaget i al sin grumhed, hvis man vedbliver med at begå de samme fejltagelser.
#7 BN 16 år siden
Nå, men der er da værre ting her i livet end muslimske tørklæder. Se blot her:
http://www.cartoonstock.com/newscartoons/cartoonis...
http://www.cartoonstock.com/newscartoons/cartoonis...
#8 filmz-Bruce 16 år siden
I'll raise you
Thou shall not cartoon
#9 filmz-Cerebrum 16 år siden
#10 BN 16 år siden
Det må han have haft! Hvordan finder man ellers på en illustration med en mand der kommer gående med en bjælke i øjet?
I øvrigt fint ordspil i det første link. ;-)
Joken i det andet link ligner et fraklip fra den geniale 'Life of Brian'.