Forfatteren Richard Matheson har solgt filmrettighederne til en fortsættelse til “I Am Legend” til Warner Bros. Matheson skrev den originale roman fra 1954, som var forlægget til den biografaktuelle hitfilm med Will Smith.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at filmselskabet har en fortsættelse på tegnebordet, men blot, at Warner Bros. sikrer sig rettighederne, hvis de skulle beslutte sig at lave flere film over den dystopiske og øde fremtidsverden. Hvis selskabet beslutter sig for at lave filmen, vil det være første gang, at der laves en fortsættelse til det originale materiale. De to foregående filmatiseringer, “The Last Man on Earth” og “The Omega Man”, som begge byggede over Mathesons værk, blev ikke fulgt op af andre film.

“I Am Legend” fik amerikansk premiere 14. december og satte kort efter decemberrekord i USA ved at omsætte for $77 mio. under åbningsweekenden. På nuværende tidspunkt har filmen indtjent over $335 mio. på verdensplan..



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 icetea 16 år siden

Hmm, ved ikke hvordan de kan fortsætte filmen? Vil de sige at det hele bare var en drøm og at
Robert ikke døde alligevel?
eller hvad :D
Gravatar

#2 filmz-Kadann 16 år siden

#1 -

De kan vel sagtens lave en film om andre personer i den verden, ligesom man har gjort med den verden der vises i "28 Days Later" og "28 Weeks Later" - ikke at det nødvendigvis er en pissegod idé. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 icetea 16 år siden

Hehe nej ok det kunne de jo, men så ville
Will Smith
jo ikke være med, kun hvis det var en prequel :P

Syntes faktisk at 28 Weeks Later var bedre end Days :-) En af årets bedste.
Gravatar

#4 Highland Park 16 år siden

#4: Taler du om hunden eller hvad? ;) Måske du skulle inkludere lidt mere af din tekst i spoileren. Er desværre alt alt for nemt at regne ud hvad du mener... :(
Og vi er jo nogen, der ikke har set den endnu.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#5 Highland Park 16 år siden

Klassiker... mente selvfølgelig #3. :(
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#6 BN 16 år siden

hmm, sommetider - bare sommetider - er det komplet latterligt og tåbeligt hvad der skal laves prequels og sequels til!!!

Især i de tilfælde hvor den første film
slutter med hovedpersonens uomtvistelige død!


Film som f.eks. 'The Untouchables' og 'Gladiator' behøver ingen fortsættelser. De kan sagtens stå alene. Og jeg har afgjort ikke lyst til at se en fortsættelse til 'Dancing With Wolves'. (Jeg tror heller ikke, Kevin Costner hopper med på den idé.)

Èn ting er dog en (efter alt at dømme) middelmådig film som 'I Am Legend'. Noget andet er: Hvorfor skal der med vold og magt presses flere film ud af berømte klassikere? Er der nogen der finder Peter Hyams' sequel '2010' ligeså god som '2001' (Kubrick)? Har den samme stemning, samme "magi"? ... Er 'Psycho II', 'Psycho III', 'Psycho og 'Psycho IV' ligeså gode som Hitchcock's oprindelige film?

Hvorfor skal der koges suppe på alle store filmsucceser? Det ærgrede mig, da Tommy Lee Jones - garanteret udelukkende for pengenes skyld - gik med til at gentage sin Oscar-belønnede rolle fra 'The Fugitive'. ... Hvor mange har efterfølgeren 'US Marshalls' med på deres top 100 over favoritfilm? Nej, vel?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#7 Hive 16 år siden

Ærgeligt, da de jo så nok kører videre fra biografversionens slutning. Jeg håber stadig på et director's cut.

#6
Så vidt jeg har forstået er det netop Costner der, i sin karrieres lange efterår, gerne vil lave en efterfølger til Dancing With Wolves. Ligeledes har der også været snak om en Gladiator 2...
Gravatar

#8 squee 16 år siden

I Am Legend 2 er en lige så god idé som Independence Day 2

...hvilket er en elendig idé.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#9 BN 16 år siden

#8 - hive:

Så vidt jeg har forstået er det netop Costner der, i sin karrieres lange efterår, gerne vil lave en efterfølger til Dancing With Wolves.


Dét er så ikke lige hvad JEG har læst - ihvertfald ikke her.

Kan du henvise til en kilde der bekræfter, at Kevin Costner har udtrykt interesse for projektet?

Ligeledes har der også været snak om en Gladiator 2


Se i den forbindelse min spoiler-tekst i #6.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#10 PredatorX 16 år siden

Så hellere helt nye film i samme dur. Vi kan ikke få for.. ja få film med et apokalyptisk tema. Rip mad max noget mere af for satan...
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: