Jagten til Heksebjerget” indtog i weekenden førstepladsen i de amerikanske biografer, hvor den omsatte for $25 mio., hvilket er Dwayne Johnsons (The Rock) bedste åbning i en Disney-film indtil videre. Tidligere var det “The Game Plan”, der var hans bedst omsættende Disney-film.

Sidste uges suveræne nr. 1, “Watchmen”, var til gengæld knapt så suveræn i denne weekend, hvor den havde et stort omsætningsfald på over 67 procent. Filmen ser dermed ikke ud til at blive det massive hit, den ellers var udset til. Med et budget, der angiveligt har været oppe på $150 mio., ser filmen ud til at få det overordentligt svært ved at blive en økonomisk succes.

Weekendens andre premierer, “The Last House on the Left” og “Miss March” omsatte for $14,6 mio. og $2,3 mio., hvilket svarer til henholdvis tredje og tiendepladsen på ugens omsætningstal.

Taken” fortsætter sin imponerende høst med en fjerdeplads og samlet $126 mio., mens også “Mall Cop” med $133 mio. er et af tidens store hits.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Kviesgaard 15 år siden

Kanske at hr. Moores visioner ikke lige er den brede amerikaners kop the.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Christian Voldborg 15 år siden

Dwayne Johnson er også for sej, så det er ikke underligt. "Welcome to the Jungle" og "Walking Tall" er gode eksempler på, hvor cool han er. :P
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...

Skriv ny kommentar: