Det er 19 år siden, der sidst var en “Indiana Jones”-film i biografen. Med de forrige films tendenser til at sætte omsætningsrekorder, var der lagt op til, at “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige” skulle køre alle konkurrenterne over. Filmen gik dog ikke direkte i rekordbøgerne, men var stadig en populær film i de amerikanske biografer og omsatte da også for $100,1 mio.

“Narnia: Prins Caspian” faldt i weekenden med en alarmerende høj procent på 59. Filmen er efter 2 weekender oppe på en omsætning på $90,8 mio., hvilket efterlader et stykke op til de $200 mio., filmen har kostet at producere.

“Iron Man” hænger stadig på omkring toppen og har med en weekendomsætning på $20,4 mio. drevet den samlede omsætning op på $252,6 mio. Filmen er dermed en pæn økonomisk succes.

“Speed Racer” skred endnu engang i svinget og omsatte for kun $3,9 mio. i weekenden. Uwe Bolls “Postal” er i denne weekend ikke at finde på listen, på trods af at filmen skulle have haft premiere i weekenden. Om dette er et udtryk for, at filmen har tjent forsvindende lidt, eller slet ikke er kommet i biograferne alligevel, vides ikke.

I den kommende weekend er der premiere på “Sex and the City” og “The Strangers”.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 21/2008:[list]1: ”Indiana Jones og krystalkraniets kongerige”:
$100,1 mio. omsat i denne weekend, premiere.
125,2/$185 mio. (Totalomsætning/budget).
4260 biografer med $23.506 i gennemsnit.
2: ”Narnia: Prins Caspian”:
$22,8 mio. omsat i denne weekend, -59% i forhold til sidste weekend.
$90,8/$200 mio. (Totalomsætning/budget).
3929 biografer med $5.801 i gennemsnit.
3: ”Iron Man”:
$20,4 mio. omsat i denne weekend, -36% i forhold til sidste weekend.
$252,6/$140 mio. (Totalomsætning/budget).
3915 biografer med $5.222 i gennemsnit.
4: ”Til Jackpot os skiller”:
$9,1 mio. omsat i denne weekend, -34% i forhold til sidste weekend.
$54,4/$35 mio. (Totalomsætning/budget).
3188 biografer med $2.859 i gennemsnit.
5: ”Speed Racer”:
$3,9 mio. omsat i denne weekend, -51% i forhold til sidste weekend.
$36,2/$120 mio. (Totalomsætning/budget).
3112 biografer med $1.266 i gennemsnit.
[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Ceepa 16 år siden

¤10 den gør den vel også hvis man så tæller dvd salg osv med, når det engang kommer
Gravatar

#12 maniac 16 år siden

#11 jo i sidste ende skal den nok kratte pengene hjem, men succes-kriteriet derovre plejer at være om den henter pengene hjem i biograferne i USA.

"Serenity" nåede f.eks. aldrig at hente pengene hjem igen mens den kørte i biffen, men hentede det efterfølgende på dvd. Alligevel var de lave omsætningstal i biografen årsag til at en evt. 2'er hurtigt blev skudt ned.
Gravatar

#13 mr gaijin 16 år siden

Der er mange faktorer. Groft sagt er der tale om markedsføringsomkostninger + biografomkostninger+ produktionsomkostninger overfor udenlandssalg + indenlandssalg + dvdsalg + tv-salg. Udlandssalg betyder mere og mere. Specielt nu hvor dollaren er lav.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: