Den tredje “Pirates of the Caribbean”-film kom i sin anden weekend ud i oprørske vande, og havde et frit fald på hele 62 procent i forhold til sidste weekend. Skuden er dermed så småt på vej til at synke ned af top-5 listen.

Filmen er endvidere godt på vej til at få en mindre omsætning end forgængeren, og kan dermed sættes i bås med både “Shrek den Tredje” og “Spider-Man 3”. Alle har været hypede 3’ere i store franchises, der ikke levede op til forgængerne. Om dette sætter en dæmper på planerne om endnu flere fortsættelser i de tre franchises må tiden vise. Selvom ingen af filmene leverer et ligeså stort udbytte som deres forgængere, har de dog alle stadig været en god forretning.

Komedien “Knocked Up” overraskede ved at indtage andenpladsen med $30,7 mio., og har dermed allerede omsat for budgettet, der ligger på $30 mio. “Mr. Brooks” med Kevin Costner og William Hurt omsatte for $10 mio. og er har således omsat for halvdelen af filmens budget.

I næste weekend er der premiere på “Hostel Part II “, “Ocean’s Thirteen” og “Surf’s Up”.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 22/2007:[list]1: ”Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende”:
$44,2 mio. omsat i denne weekend, -62% i forhold til sidste weekend.
$217,5/$300 mio. (Totalomsætning/budget)
4362 biografer med $10.134 i gennemsnit.
2: ”Knocked Up”:
$30,7 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$30,7/$30 mio. (Totalomsætning/budget)
2871 biografer med $10.690 i gennemsnit.
3: ”Shrek den Tredje”:
$28 mio. omsat i denne weekend, -47% i forhold til sidste weekend.
$255,9/$160 mio. (Totalomsætning/budget)
4109 biografer med $6.819 i gennemsnit.
4: ”Mr. Brooks”:
$10 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$10/$20 mio. (Totalomsætning/budget)
2453 biografer med $4.083 i gennemsnit.
5: ”Spider-Man 3″:
$7,6 mio. omsat i denne i weekend, -47% i forhold til sidste weekend.
$318,3/$258 mio. (Totalomsætning/budget)
3402 biografer med $2.227 i gennemsnit.[/list]



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 filmz-Kragmose 17 år siden

Så fik den ingen rekord, ganske som forudset :P
Gravatar

#2 mr gaijin 17 år siden

#1 Jo, den har største memorial day opening, og så har den åbnet i det største antal biografer nogensinde. Men derudover halter den bagefter Spider-man 3 i alle rekorder.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 filmz-grev_michal 17 år siden

Sløv start for Mr Brooks - ellers en af de film jeg har haft største forventninger til her i foråret :/
Gravatar

#4 filmz-Narniabæver 17 år siden

Godt at se Shrek 3 stadig er på top 3.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#5 Riqon 17 år siden

"Knocked Up" (nr. 2) har endda fået 92% på Rotten Tomatoes. Har ik hørt om den, men det lyder da lovende!
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 dome 17 år siden

Så trailere i fjernsynet for Knocked Up da jeg var i USA, og syntes simpelthen det så sååå kliché-agtig ud. Traileren bød på 2-3 'haha-momenter' som falder til jorden ligeså hurtigt som den opstod.
Yes sirs!

Skriv ny kommentar: