Efter lang tids fald i omsætningen for film i de amerikanske biografer, ser det nu ud til kurven er knækket, i hvert fald for et stykke tid. Således har Harry Potter udført et tryllenummer, der har givet branchen det tiltrængte pusterum fra de faldende omsætningstal, da den i weekenden i de amerikanske biografer omsatte for intet mindre end $101,4 mio., et åbningsweekend-tal der indtil videre i år kun overgås af “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn”.

“Harry Potter og flammernes pokal” omsatte endvidere imponerende $26.289 pr. biograf. Filmen, der har et budget på $150 mio. satte desuden ny rekord for største åbningsweekend for en film i november måned. Filmen er derudover den fjerdestørste åbningsweekend for en film nogensinde i USA. “Flammernes pokal” er desuden på en delt førsteplads med “Sith-fyrsternes hævn”, “Spider-Man” og “The Matrix Reloaded” om at nå $100 mio. mærket på 3 dage.

På andenpladsen kommer biografien over Johnny Cash med Joaquin Phoenix i hovedrollen – “Walk the Line”, der omsatte for $22,4 mio. hvilket er flot når det tages i betragtning at ugens anden premiere var en ren pengemagnet.

Disneys “Lille kylling” nåede i denne weekend endvidere op på $99,2 mio., hvormed den allerede er sikret placering i blockbuster klubben for film, der har omsat for over $100 mio.

Fjerdepladsen blev indtaget af “Derailed”, med en omsætning på $6,5 mio. Filmen, der har kostet $22 mio. er oppe på $21,8 mio. efter to ugers distribution.

Jon Favreaus eventyrfilm “Zathura” afrundede top 5 med en omsætning på $5,1 mio. Med et budget på $65 mio., får filmen dog problemer med at blive en kommerciel succes, da den foreløbig “kun” har omsat for $20,3 mio.

Udenfor listen endte Sam Mendes’ Irak-drama “Jarhead” på en sjetteplads, mens Jim Sheridans “Get Rich or Die Tryin'” led et kraftigt fald på 63 procent, og faldt til syvendepladsen.

“Stolthed og fordom” fortsatte udenfor listen med at trække folk ind i biograferne, og kunne således fra kun 221 biografer omsætte for $2,1 mio. der giver et stærkt gennemsnit på $9.556.

Neil Jordans “Breakfast on Pluto”, med Cillian Murphy, Stephen Rea, Brendan Gleeson, der iøvrigt også var aktuel i “Flammernes Pokal” og Liam Neeson, havde ligeledes premiere i denne uge. Fra kun tre biografer omsatte den for $34.900, og drama-komedien har omsat for $45.000 siden premieren i onsdags.

I næste weekend får filmene “The Ice Harvest”, “In the Mix”, “Just Friends”, “Rent”, og “Yours, Mine and Ours” bred premiere, mens “Stolthed og fordom” udvider antal biografer.

Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 46 2005:[list][li]1. ”Harry Potter og flammernes pokal” $101,4 mio.
Totalomsætning/budget: $101,4/150 mio.
3858 biografer med $26289 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Walk the Line” $22,4 mio.
Totalomsætning/budget: $22,4/ukendt mio.
2961 biografer med $7565 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Lille kylling” $14,8 mio., -53,3% i forhold til sidste weekend
Totalomsætning/budget: $99,2/$60 mio.
3514 biografer med $4202 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Derailed” $6,5 mio., -46,6% i forhold til sidste weekend
Totalomsætning/budget: $21,8/$22 mio.
2447 biografer med $2666 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Zathura” $5,1 mio., -62% i forhold til sidste weekend
Totalomsætning/budget: $20,3/$65 mio.
3232 biografer med $1577 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 vapor 19 år siden

Tja det er vel som forventet.
Gravatar

#2 tiny 19 år siden

Tankevækkende at HP på én weekend har solgt mere end kyllingen har på 3 uger...
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.
Gravatar

#3 jessup 19 år siden

Hvilke tanker vækker det i dig?
This is just until June
Gravatar

#4 mr gaijin 19 år siden

Hvordan tror I det kommer til at gå, når "Pride and Prejudice" åbner wide? Den har to uger i træk haft utroligt gode salgstal i limited release. Kan det holde i multiplex-biograferne?
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 vapor 19 år siden

Hmmmm. Jeg gætter på at "Pride and Prejudice" får $15-20mio i første weekend.
Gravatar

#6 Yossarian 19 år siden

have man jo også gættet sig til..
men stadigt mange penge..
Gravatar

#7 filmz-mortenk 19 år siden

+ at HP4 har indspillet $80 millioner udenfor US.

Ever the worldwide phenomenon, Harry Potter also raked in an estimated $80 million from around 6,000 screens in 19 countries. It broke several records, including the top three-day openings for the United Kingdom ($24.6 million), Denmark ($2.6 million), Sweden ($2.5 million) and Norway ($2.2 million).
Gravatar

#8 tiny 19 år siden

# 3. I en tid, hvor det går temmelig dårligt for biograferne og især for Disney, der har haft et særdeles skidt år er det lidt pudsigt, at en engelsk kostskoledreng :) sådan kan få amerikanerne i biografen. På tre dage har HP4 formået at indspille mere end kyllingen i tre uger og halvdelen af Wedding Crashers. Hvad kan man lære af det? Aldrig sætte en kylling ind i kampen :)
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.
Gravatar

#9 vapor 19 år siden

Men Kylling er billigt!
Gravatar

#10 Bardoboy 19 år siden

Som forventet ja.. :) Godt gået HP, det er fuldt fortjent!!

Skriv ny kommentar: