Ridley Scotts “Kingdom of Heaven” indtog 1. pladsen på boxoffice-listen i weekenden, med $19,6 mio. omsat. Filmen, der var budgeteret til $130 mio., omsatte verdensomspændende for $76 mio. siden premieren.

“House of Wax”, der ligeledes havde premiere, kunne ikke helt følge med Scotts storfilm, og indtog i stedet 2. pladsen med $12,1 mio. Filmen kostede $40 mio. at producere.

“The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”, der lå nr. 1 i sidste weekend, droppede med 56,7 procent i omsætning, og omsatte for $9,8 mio. i sin anden weekend. Filmen har kostet $50 mio., og foreløbig omsat for $35,8 mio. “XXX2: The Next Level” droppede også med hele 57,5 procent i sin anden weekend, og røg dermed ud af top 5. “XXX2”, der har kostet over $80 mio., forventes at slutte sin tur i biograferne med en samlet omsætning på $30 mio.

Den overordnede omsætning på den amerikanske box office liste har i år været faldende i forhold til sidste år. Foreløbig har der været registreret et fald hver uge i forhold til den tilsvarende uge sidste år 11 uger i træk, hvilket er den foreløbig længste serie af tabsweekender registreret sammen med en tilsvarende periode fra juli til oktober i år 2000. Denne kurve af omsætningsfald forventes dog at knække omkring 19. maj, hvor en længe ventet film får premiere.

Weekendens US.-omsætningstal 6. – 8. maj[list][li]1. ”Kingdom of Heaven” $19,6 mio. (ny).
3216 biografer med $6094,00 i gennemsnit.[/li][li]2. ”House of Wax” $12,1 mio. (ny).
3111 biografer med $3889,00 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” $9,8 mio. ($35,8 mio. ialt siden premieren).
3133 biografer med $3128,00 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Crash” $9,1 mio. (ny).
1864 biografer med $4882,00 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Tolken” $7,8 mio. ($54,4 mio. ialt).
2814 biografer med $2772,00 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 mr gaijin 19 år siden

Man plejer jo gerne at sige, at film omsætter i alt for 2,5-3 gange deres åbningstal, så "Kingdom of Heaven" skal nok tjene produktionsomkostningerne ind på verdensplan (og distributionsomkostningerne bliver sikkert også tjent ind på DVD-salg), men det er godt nok nogle sølle åbningstal for USA. Hvad sker der? Venter de alle på "Star Wars", eller er amerikanerne bare blevet overmætte af sværd og sandaler? Når hverken Scott eller Stone kan tjene kassen på store, historiske produktioner, så skulle man tro, at Hollywood holder op med at greenlighte den slags projekter.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 filmz-arthur spooner 19 år siden

Der må da helt klart være en fejl her,...burde mesterværket "Shall We Dance" med den evigt unge Richar Gere, ikke ligge nr. 1.

Off Topic - "Tolken" meget direte oversat fra "The Interpreter", er nok den dårligste danske titel på en amerikansk storfilm jeg længe har set. Og det er da formentlig også oversætternes skyld at filmen herhjemme ikke tjener nok penge. Folk iklædt rustning og papsværd farer i biffen for at se "Tolkien" men bliver slemt skuffet da Sean Penn i jakke og slips dukker frem på lærredet. Derpå udvandre 70 % af publikum, resten, der er kvinder, vælger dog istedet at nyde Sean Penn fremfor regnvejret udenfor. En lang næse til Peter Jackson fans.
Gravatar

#3 filmz-wetfox 19 år siden

#2 LoLz, hvem gider se doku om Tolkien? Han ka jo umuligt være med i en drama vel..

Men de amerikanere.. De vil ha popcorns-film, hvor man kan sidde som en zombie og filmen alligevel flyder ind i en lind strøm..
Så ka de gnaske popcorn, snakke om fodbold og se filmen samtidighed, uden at misse noget vigtigt i filmen..
Dårlig formulering, i ved hva jeg mener
Gravatar

#4 ks 19 år siden

#3 - xXx er da netop sådan en film, og heldigvis er den gået hen og er blevet et gedigent flop. Rart at se, at selv amerikanerne kan være kritiske nok til at holde sig væk fra noget bras så åbenlyst som xXx 2.

Kingdom of Heaven's omsætningstal er vist også kun fra weekenden, og der skal det vel tages i betragtning, at den vist nok åbnede om onsdagen, og dermed også har tjent penge ind både onsdag og torsdag.
Gravatar

#5 maniac 19 år siden

#4 De $19,6 mio. var hvad den havde omsat for da de sidste biografer lukkede søndag.

Den havde først premiere i USA 6. maj

http://www.boxofficemojo.com/movies/?id=kingdomofh...
Gravatar

#6 akerman 19 år siden

#4
Sandsynligvis fordi xXx 2 ikke havde nok star power.

Jeg synes i hvert fald det er pudsigt at "popcornfilm" gang på gang er ratet højere af amerikanere end andre, med nogle få undtagelser atlså.
Gravatar

#7 ks 19 år siden

#6 - Hvad snakker du om? Ice Cube er da Hollywoods klareste stjerne i øjeblikket. Manden lyser fandme af talent helt over til Australien! *ironi*
Gravatar

#8 filmz-Mifan 19 år siden

#7 Helt sikkert. Det var jo også ham som løftede Anaconda fra at være en middelmådig film, til at være et mesterværk som vil blive husket længe.... eller? ;)
~ Mifan
Gravatar

#9 Michael Andersen 19 år siden

Eller som vores egen bruce engang sagde om Ice Cube: "En almindelig isterning har mere talent."
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: