I weekenden var der premiere på hiphop-dansedramaet “Stomp the Yard”, og med en omsætning på $21,8 mio. satte den en stopper for “Nat på museet”‘s dominans af box office listen. Filmen er med et budget på $14 mio. dermed allerede et sikkert hit.
“Dreamgirls” fordoblede distributionen i weekenden, men det var ikke nok til at tjene lige så meget som sidste weekend. Det samme mønster gør sig gældende for “Freedom Writers”, der faldt 22 procent i omsætning.
Der var også premiere på “Alpha Dog”, med sangeren Justin Timberlake, som omsatte for $6,4 mio. “Primeval” åbnede til $6 mio., mens den delvist computeranimerede fantasyfilm “Arthur og Minimoyserne” faldt igennem og kun omsatte for $4,3 mio.
I næste weekend er der premiere på “The Hitcher” mens “The Last King of Scotland”, “Letters from Iwo Jima” og “Pan’s Labyrinth” alle udvider distributionen.
Weekendens US.-omsætningstal, uge 2 – 07:[list]1: ”Stomp the Yard”:
$21,8 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$21,8/$14 mio. (Totalomsætning/budget)
2051 biografer med $10.645 i gennemsnit.
2: ”Nat på museet”:
$17,2 mio. omsat i denne weekend, -28% i forhold til sidste weekend.
$185,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3612 biografer med $4.751 i gennemsnit.
3: ”Jagten på lykke”:
$8,9 mio. omsat i denne weekend, -31% i forhold til sidste weekend.
$136,3/$55 mio. (Totalomsætning/budget)
3169 biografer med $2.808 i gennemsnit.
4: ”Dreamgirls”:
$8,4 mio. omsat i denne i weekend, -4% i forhold til sidste weekend.
$65,2/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
1907 biografer med $4.385 i gennemsnit.
5: ”Freedom Writers”:
$7,3 mio. omsat i denne weekend, -22% i forhold til sidste weekend.
$18,6/$21 mio. (Totalomsætning/budget)
2179 biografer med $3.361 i gennemsnit.[/list]
#1 mr gaijin 17 år siden
#2 Silver666 17 år siden
#3 filmz-steadi 17 år siden
#4 Zelle 17 år siden
Der snakkes spansk.
#5 HonoDelLoce 17 år siden
Bør i øvrigt også lige huske at se Dreamgirls..