I weekenden var der premiere på “Forbandelsen – The Grudge 2”, der indtog førstepladsen med en omsætning på $20,8 mio. Denne omsætning er i forhold til budgettet på $20 mio. tilfredsstillende, men er i forhold til forgængerens åbning på næsten $40 mio. lidt skuffende.
“The Grudge 2” fik over halvdelen af omsætningen fredag, angiveligt på grund af datoen d. 13., men faldt de efterfølgende dage, hvor Martin Scorseses “The Departed” igen lå på førstepladsen. “The Departed” faldt kun 29 procent i omsætningen, og har foreløbig omsat for $57 mio.
Den politiske satire “Man of the Year” med Robin Williams røg ind på tredjepladsen med en omsætning på $12,3 mio., mens “Boog og Elliot – Vilde venner” med et minimalt omsætningsfald kom foran “Texas Chainsaw Massacre – The Beginning”, der fik et voldsomt omsætningsfald i sin anden weekend.
I næste uge er der premiere på en række højt profilerede film: Clint Eastwoods “Flags of Our Fathers”, Sofia Coppolas “Marie Antoinette”, “The Prestige” og
“Flicka”.
Weekendens US.-omsætningstal – uge 41, 2006:[list]1: ”Forbandelsen – The Grudge 2″:
$20,8 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$20,8/$20 mio. (Totalomsætning/budget)
3211 biografer med $6.485 i gennemsnit.
2: ”The Departed”:
$19 mio. omsat i denne i weekend, -29% i forhold til sidste weekend.
$57/$90 mio. (Totalomsætning/budget)
3017 biografer med $6.309 i gennemsnit.
3: ”Man of the Year”:
$12,3 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$12,3/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2515 biografer med $4.890 i gennemsnit.
4: ”Boog og Elliot – Vilde venner”:
$11,1 mio. omsat i denne weekend, -29% i forhold til sidste weekend.
$59,3/$85 mio. (Totalomsætning/budget)
3687 biografer med $3.014 i gennemsnit.
5: ”Texas Chainsaw Massacre: The Beginning”:
$7,5 mio. omsat i denne weekend, -60% i forhold til sidste weekend.
$30,2/$16 mio. (Totalomsætning/budget)
2820 biografer med $2.654 i gennemsnit.[/list]
#11 tiny 18 år siden
Er der nogen, der ved, hvad kriteriet for limited release i USA er? Altså hvor mange biografer, den vises i mv.
#12 rockysds 18 år siden
#13 mr gaijin 18 år siden
#14 ks 18 år siden
#15 jessup 18 år siden
#16 ks 18 år siden
Det ville da også være underligt hvis distributionsselskabet bag The Prestige ikke ønsker at åbne i flere biografer når nu Christopher Nolan har nydt så stor succes med Batman Begins sidste år - de fleste filmselskaber plejer gerne at ville tage chancen når der er etablerede navne med i produktionen.
#17 ks 18 år siden
Flicka er weekendens store åbning med 2876 biografer - og da det er en ægte familiefilm giver det også udmærket mening.