Tyske Bruno Schleinstein, der blev kendt under kunstnernavnet Bruno S. i to film af instruktøren Werner Herzog, er død. Han blev 78 år.
Schleinstein, der omtalte sig selv som Der Bruno, voksede op under barske vilkår. Som 3-årig fik han så mange tæsk af sin mor – en prostitueret, som ikke ville have ham – at han blev midlertidig døv. Han blev flyttet til en sindssygeanstalt og tilbragte de første 23 år af sit liv på forskellige institutioner.
Som voksen kastede han sig over musik og malerkunst, og i 70’erne blev han “opdaget” af Herzog, som castede ham i filmen “Gåden om Hauser” fra 1974, hvori Bruno S. kunne trække på erfaringer fra sit eget liv og efter manges opfattelse egentlig blot spillede sig selv.
I 1977 spillede han hovedrollen i “Stroszek”, som Herzog havde skrevet på fire dage specielt til Bruno S.
I de efterfølgende år forsvandt Bruno S. ud af mediernes søgelys, men han kunne atter ses i dokumentarfilmen om ham, “Bruno S. – Estrangement is Death”, i 2003.
I sine sidste år dukkede Bruno S. med jævne mellemrum op på en lille beværtning i Tyskland, hvor han sang og spillede sin harmonika for et publikum, der ofte ikke kendte til hans fortid som skuespiller.
Klik her for at læse Filmz’ dvd-anmeldelse af “Gåden om Kasper Hauser” og her for at læse dvd-anmeldelsen af “Stroszek”.
#1 chronaden 14 år siden
#2 filmz-Bruce 14 år siden
#3 Collateral 14 år siden
#4 Kruse 14 år siden
Både "Gåden om Kaspar Hauser" og "Stroszek" ligger meget højt på min liste over favoritfilm, og han var virkelig fremragende i de to film. Synd at man ikke så mere til ham.
#5 Benway 14 år siden
#6 sluppermand 14 år siden
Kasper Hauser og Stroszek kan ikke anbefales nok. Uden tvivl blandt Herzogs bedste film og Bruno S. er utroligt overbevisende i begge film.
#7 RasmusFL 14 år siden