Instruktøren Wolfgang Petersen, som her til sommer er biografakutel med katastrofefilmen “Poseidon”, kan i et interview afsløre, at han stadig har planer om at opsætte en “Batman vs. Superman” på det store lærred.

Petersen fortæller: ”Jeg synes stadig, at Superman/Batman kampen og det at sætte dem sammen i én film, ville blive fuldstændig fantastisk. Jeg håber stadig at den vil blive lavet, fordi de er så forskellige, som vi kender dem. Den dystre Batman og den mere spejder-agtige Superman. Det er så rart at lege med dem begge to og se hvordan dynamikken og kampen mellem de to ville fungere.”

En tidlig synopsis til projektet fulgte Bruce Wayne på et blodigt hævntogt over mordet på sin nye hustru, hvor Superman blander sig i det drabelige opgør og bliver nødt til at kæmpe et næsten dødeligt slag mod den mørke ridder. Men duoen må snart efter forene deres kræfter, da det viser sig at en fælles fjende står bag mordet.

Petersen tilføjer afslutningsvis, at han altid er intersseret i at forfølge idéen og håber at den vil blive en realitet.



Vis kommentarer (64)
Gravatar

#21 DarkLight 18 år siden

Så 9 / 10 ?
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#22 Yoda 18 år siden

Be good, Darkligt, be good ;-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#23 DarkLight 18 år siden

im doing the best I can. To be a better man ;)
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#24 Håskjold 18 år siden

Jeg kunne ærligt talt ikke forestille mig det.
Voksne mennesker "Jamen du kan jo bare flytte den, så taler vi ikke mere om det."
"Bare giv mig den bøde og lad det være en lærestreg."
Gravatar

#25 evermind 18 år siden

Taget i betragtning, hvor godt Batman og Superman ofte før har fungeret sammen, både i tegneserier og på tegnefilm, er jeg meget åben over for dette projekt. Det kan godt være, at Nolans fremragende nyfortolkning af Batman umiddelbart får Superman til at virke absurd i hans verden, men nu vil jeg da vente og se, hvad de har gjort ved Superman i Superman Returns, og så er der jo ingen, der siger, at en kommende vs.-film behøver at tage afsat i Nolans fortolkning. For det er netop, hvad det er - manden har jo ikke opfundet DC-universet. Alligevel virker det måske lidt som om, at nogle i hans vellykede filmatisering af Batman har set en vis endegyldighed - at det nu næsten er blevet vigtigere at være tro mod Nolans udgave end den tegneserie, den bygger på. Måske skyldes dette, at vi ikke mindst med Batman & Robin har oplevet, hvor galt det kan gå og nu bare er glade for, at der endelig igen kom en god Batman-film af en habil instruktør, og det er forståeligt nok. En vs.-film behøver ikke gå ind og pille ved Nolans kronologi eller ødelægge hans franchise, ligesom hverken Alien- eller Predator-filmene er blevet ødelagt af det underlegne Anderson-afkom, der blev ud af væsnerne. Det kan foregå helt parallelt med den nuværende serie, og folk kan være velkomne til ikke at smide penge efter, endsige anerkende, det. Personligt er jeg interesseret, men håber dog umiddelbart, at man i givet fald finder en anden instruktør end Wolfgang Petersen (eller for den sags skyld Paul Anderson!).
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#26 Hive 18 år siden

Jeg synes det vil være synd for Batman. Efter min mening er tiden lidt løbet fra en næsten usårlig man der løber rundt i det grimmeste undertøj ever, og som for i øvrigt åbenbart kan gøres ukendelig ved at tage briller på...

Jeg fatter stadig ikke at Bryan Singer dissede X-Men 3 for Superamerikaneren... og det er egentligt ikke fordi jeg har noget som sådan imod Superman, jeg var engang flittig læser af tegneserierne. Kan bare bedre lide de mere "realistiske" helte, der også indeholder menneskelige islet.

Stik mig Spiderman vs. Daredevil eller Wolverine i stedet for.
Gravatar

#27 filmz-Kadann 18 år siden

#25 -

Well said. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#28 filmz-d4||3 18 år siden

Måske kan det fungere, men kan bar ik se hvordan.
Godt nok har det virket i tegneserierne osv, men er der så en der vil forklare mig hvordan :D ?

For medmindre Batman smider kryptonit op i jernmandens urinrør vil han da ik ku gøre superman noget.. :S

Bar min mening..
Gravatar

#29 filmz-Kadann 18 år siden

#28 -

Som skrevet før, så er Supermans menneskelighed en af hans svagheder. Selvom han er super til en del ting, så hans opdragelse på jorden gør at han engang imellem ikke tænker sig om og opfører sig som om at han nærmest er udødelig og usårlig, hvilket Batman har udnyttet ved flere lejligheder.

I tegneserien har Batman og Superman kendt hinanden i adskellige år, har arbejdet sammen ved flere lejligheder, bl.a. i Justice League, hvilket har gjort at Batman naturligvis kender til Supermans svagheder.

Selvfølgelig er der normalt kryptonit indvolveret, men det er i sidste fase, hvor der er gået en del planlægning forud fra Batmans side, hvor han udnytter Supermans menneskelighed, samt det faktum at Superman har en tendens til at undervurdere Batman.

Jeg kan dog ikke helt forstå argumenterne her i denne tråd.. Supermans ærkefjende, Luthor, er jo 100% menneske - burde folk så ikke have ligeså svært ved at de to kæmper mod hinanden? Superman kan jo ligeså nemt pille ham fra hinanden på et splitsekund, hvis man stiller det så firkantet op. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#30 filmz-d4||3 18 år siden

Jooo men nu har Lex da altid haft fundet på et eller andet "monster" tam tam :S ?

Ska lige siges at jeg ik har læst tegneserierne, og heller ik set så meget af tegnefilmene. Så jeg ved det ikke helt.

Men i de gamle Superman film har Lex da f.eks lavet ham der "ildmanden" eller hva det nu var for noget :D hehe

Skriv ny kommentar: