Ifølge Heat Vision er Jennifer Lawrence (“Winter’s Bone”) blevet castet i rollen som den yngre udgave af den blålige mutantkvinde Mystique i 20th Century Fox’ kommende “X-Men: First Class”, mens Variety kan bekræfte, at Kevin Bacon også har sluttet sig til projektet i skurkerollen. Hvilken skurk, der er tale om, bliver stadig holdt hemmeligt.

De to skuespillere slutter sig derved til James McAvoy, Michael Fassbender, Alice Eve, Nicholas Hoult og Caleb Landry Jones, som alle medvirker i den Matthew Vaughn-instruerede film, som er sat til at ramme biograferne i juni til næste år.

Mystique blev i de første tre “X-Men”-film spillet af Rebecca Romijn.

“X-Men: First Class” skildrer den episke begyndelse på “X-Men”-sagaen. Før Charles Xavier og Eric Lensherr blev kendt som Professor X og Magneto, lærte de for første gang deres kræfter at kende som to unge mænd. Før de blev dødsfjender, var de tætte venner, der arbejdede sammen med andre mutanter i forsøget på at stoppe den største trussel, planeten nogensinde havde stået overfor.

I processen opstod der dog en uenighed mellem de to, der senere skulle føre til den evige strid mellem Magnetos broderskab og Professor X’s X-Men.

Klik her for at læse flere nyheder om “X-Men: First Class”.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Inn0c 14 år siden

nogen der har en teori om hvem skurken kan være?
Gravatar

#2 The Dark Knight 14 år siden

Aner det ikke.
Men det at Bacon er med i filmen, begynder jeg at se frem til den.
Gravatar

#3 Frederik 14 år siden

#1: Mr. Sinister, tror jeg.
Gravatar

#4 Nicki52 14 år siden

Jeg tror det er Legion. Synes Bacon godt kan ligne ham.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#5 Clint 14 år siden

Det må vi da ikke håbe, for så bliver det en kort genoplivning af X-men =)

Han ville ellers passe godt som Morbius vampyren fra Spider-man. Vampyrer er også et hit for tiden ;)
Gravatar

#6 Nicki52 14 år siden

Clint (5) skrev:
Det må vi da ikke håbe, for så bliver det en kort genoplivning af X-men =)

Han ville ellers passe godt som Morbius vampyren fra Spider-man. Vampyrer er også et hit for tiden ;)

Han er vist lidt for gammel for så vidt jeg husker var Morbius i tyverne da han blev vampyr.

Men der kan heller ikke lade sig gøre med Legion da det er Xaviers søn.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#7 Hr. Nielsen 14 år siden

Uanset hvad, så har jeg altid fundet at Bacon var en ret dygtig skuespillere, der ikke altid har fået den brede anerkendelse som jeg synes han fortjener.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#8 Munchkim 14 år siden

Jeg satser på enten Vanisher eller Mastermind. Det ville give god mening at holde kortene tæt på kroppen hvis det er Mastermind.
Gravatar

#9 Cupernium 14 år siden

Kunne ellers have været cool at lave Legion historien med det gamle X-men cast, de manglede bare lige at introducere Bishop først, men hele historien ville nok være en saga da tidslinien bliver ændret og apocalypse kommer til at herske over jorden
Gravatar

#10 Kviesgaard 14 år siden

http://filmz.dk/x-men-first-class-mystique-fundet-og-kevin-bacon-som-skurk#new skrev:
(...) Før de blev dødsfjender, var de tætte venner, der arbejdede sammen med andre mutanter i forsøget på at stoppe den største trussel, planeten nogensinde havde stået overfor.


Den finasielle krise?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah

Skriv ny kommentar: