Familien Griffins har igennem en lang årrække været toneangivende på de animerede seriers rampelys, men igår kunne skaberen af “Family Guy”, Seth MacFarlane, annoncere, at han kaster sig ud i et nyt projekt – genskabelsen af den populære serie “The Flintstones”.

Se også: Ny undersøgelse slår fast: Du er, hvad du ser.

Selv havde Seth MacFarlane følgende at sige om projektet: ”Den første tegnefilmsfigur jeg nogensinde tegnede var Fred Flintstone – og der var jeg bare 2 år. Derfor synes jeg, det ligger lige til, at jeg får muligheden for at producere den nyeste fortolkning af denne fantastiske franchise.”

Derudover tilføjer MacFarlane ironisk, at han mener, USA omsider er klar til en animeret tv-serie om en dum, overvægtig mand med en kone, der er alt for god til ham.

Karaktererne vil ligne de originale Flintstones, men MacFarlane har planer om at introducere moderne teknologi – ved offentliggørelsen spurgte han eksempelvis pressen: ”Hvad er dyre-udgaven af en iPad?”

Kevin Reilly fra Fox har røbet, at produktionen begynder til efteråret, og at man håber, det første afsnit kommer på skærmen i 2013. Serien bliver produceret i et samarbejde mellem 20th Century Fox og Warner Bros., hvor Dan Palladino (“Gilmore Girls”) og Kara Vallow (“Family Guy”) er tilknyttet projektet som producere.

Se også: Trailer til “Family Guy: It’s a Trap!” – Family Guy tager igen pis på “Star Wars”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 the_paki_don 13 år siden

Hmmm... Bliver det familie venlig Flintstones eller voksen Flintstones?
Gravatar

#2 MOVIE1000 13 år siden

"Den første tegnefilmsfigur jeg nogensinde tegnede var Fred Flintstone - og der var jeg bare 2 år. Derfor synes jeg, det ligger lige til, at jeg får muligheden for at producere den nyeste fortolkning af denne fantastiske franchise."



Håber ikke han går ud fra de tegninger, fra da han var 2 år.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 kassemir 13 år siden

Tja, MacFarlane er jo en gammel Hanna-Barbera dreng, og arbejde på netop det studie i sine tidlige år som animator. Hvor han arbejdede på tegnefilm som fx Johnny Bravo til Cartoon Network. Han fik også til sidst instruktions opgaver på sine egne kortfilm under Oh-Yeah-Cartoon navnet.

Jeg må dog stadig sige. At jeg er bange for, at det bliver Family Guy i stenalderen. Hvilket ville være forfærdeligt.
Måske skulle man bare lade den slags ting ligge, også lade MacFarlane få sin Flintstone kærlighed ud gennem semi-sjove cut-away gags i Family Guy serien.

Skriv ny kommentar: