Zack Snyder, som står bag filmudgaverne af tegneserierne “300” og “Watchmen”, kan fortælle, at han gerne vil kaste sig over endnu en tegneseriefilmatisering – denne gang den dystre tegneseriefortælling “The Dark Knight Returns” af Frank Miller, som også er skaberen bag bl.a. “300” og “Sin City”.
Dette er ikke første gang, at Snyder udmelder sin interesse for projektet. Sidste år kunne instruktøren forklare, at han rent faktisk havde snakket med Miller om den potentielle filmatisering.
”Jeg er interesseret i Frank Millers ‘The Dark Knight’,” udtaler Snyder nu til IFMagazine. ”Det er virkelig min yndlingstegneserie. Filmselskabet har dog denne enorme franchise, og jeg tror ikke, at de vil lade mig lave en Batman-film, hvori han er 50 år gammel og hvor Ronald Reagan er præsident.”
“The Dark Knight Returns” udspiller sig i 1986, da Bruce Wayne har trukket sig tilbage som Batman efter den anden Robin, Jason Todd, omkom. Efter Gotham City bliver overrendt af kriminalitet og terroriseret af en voldelig bande kaldet Mutanterne, må Bruce droppe sit otium for at bekæmpe truslen sammen med en ny Robin, en ung pige ved navn Carrie Kelly.
Serien inkluderer også Harvey Dent, som efter at have fået ordnet sit ansigt og været i rehabilitering alligevel vender tilbage til den kriminelle vej som sit alter-ego Two-Face. Politikommisær Gordon bliver tvunget på pension i en alder af 70 år. Jokeren frigives fra Arkham Asylum efter at have været i en katatonisk tilstand i 10 år.
Tidligere har Frank Miller kunne afsløre, at han gerne selv så Sylvester Stallone i rollen som den aldrende og bitre Batman i det dystopiske Gotham.
#1 filmz-gofferoffer 15 år siden
#2 filmz-rasmusg 15 år siden
#3 Ash 15 år siden
Og Sly i rollen som Batman ville være et meget interessant valg. Rent fysisk passer han i hvert fald godt på Miller's Batman.
#4 Graversen 15 år siden
Som fx at Harvey Dent døde og at Heath Ledger (jokeren) desværrer er død i virkeligheden og jeg tvivler på at en eneste kan overtage den rolle.
Men jeg syntes at idé'en med en gammel batman som bliver nød til at vende tilbage til en krimien og dyster Gotham lyder lovende. Jeg må vel hellere se at få læst "The Dark Knight Returns".
#5 filmz-Bruce 15 år siden
#6 gi-jones 15 år siden
#7 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#8 filmz-Mortiferex 15 år siden
#9 Petrescu 15 år siden
Og for at stemme i koret: Sin Cty-grafikken skal bestemt ikke genbruges i tilfælde af filmatiseringen af "The Dark Knight Returns".
#10 filmz-flatipus 15 år siden
Batman universet er fint til det, så jeg håber og glæder