Traditionen tro uddeler Golden Raspberry Award Foundation sine gyldne Razzie-priser – som gives til årets værste film – 24 timer før årets Oscaruddeling, og i år har “Catwoman” med hele 7 nomineringer, deriblandt for årets værste film og værste skuespillerinde, størst mulighed for at løbe med de knap så eftertragtede statuetter.

I kategorien værste film finder man desuden “Alexander”, “Surviving Christmas”, “White Chicks” og “Superbabies: Baby Geniuses 2”.

Nomineringerne for værste skuespiller er gået til Ben Affleck (“Jersey Girl”, “Surviving Christmas”), Vin Diesel (“Chronicles of Riddick”), Colin Farrell (“Alexander”), Ben Stiller (“Anchorman”, “Along Came Polly”, m.fl.) og George W. Bush for sin rolle som sig selv i “Fahrenheit 9/11”.

Udover Berry har Hillary Duff (“Cinderella Story”), Angelina Jolie (“Alexander”), Mary-Kate & Ashley Olsen (“New York Minute”) og Shawn & Marlon Wayans (“White Chicks”) mulighed for at løbe med prisen for værste skuespillerinde.

Af andre kende nominerede finder man bl.a. Britney Spears (værste bi-rolle, sig selv i “Fahrenheit 9/11”), Arnold Schwarzenegger (værste bi-rolle, “Around the World in 80 Days”), samt “Alien vs. Predator” og “Exorcist 4: The Beginning” (værste sequel).

Det er 25 år siden at Razzien blev uddelt for første gang, og det bliver i år fejret med en række specielle “Værste i 25 år” priser. Her er bl.a. “Battlefield Earth”, “Show Girls” og “Swept Away” nominerede for værste drama. I kategorien værste komedie finder man “klassikere” som “The Cat in the Hat”, “Freddie Got Fingered” og “Gigli”.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#21 bobber 19 år siden

#19 Wall Street fik en Oscar for bedste mandlige hovedrolle og en razzie for værste kvindelige birolle, men det er vist det nærmeste man kommer.
Don't Panic
Gravatar

#22 nakalay 19 år siden

Freddy Got Fingered er nok den mest geniale komedie, jeg har set, så jeg håber den vinder. :)
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#23 filmz-silverscreen 19 år siden

Brian De Palma blev også i sin tid nomineret som "Worst Director" - og det var for "Scarface"...
____________________________
Stefan - <a href=http://www.silverscreen.dk target=_blank>Silverscreen.dk</a>
Gravatar

#24 filmz-gimleno1 19 år siden

Eftersom Freddy got fingered er flere år gammel er den nok næppe nomineret i år, med mindre der er som dårligste i 25 år - godt det samme, den fortjener også bare at blive glemt, ikke at få mere opmærksomhed..
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#25 the_paki_don 19 år siden

Hvorfor er Ben Stiller nomineret i værste skuespiller for "Anchorman" ? Han er jo kun med i en bi-rolle... Eller gav chandler75 bare eksempler på, hvornår man har set ham sidst ?

HALLE BERRY SKAL HAVE RAZZIE ! Det skal sgu vise sig som den underligste udvikling i skuespillets historie... En Oscar-vinder, en Razzie-vinder ??
Gravatar

#26 filmz-gimleno1 19 år siden

Tjah, Ben Stiller er nu ikke så slem, kan snildt komme i tanke om en helt pæn bunke skuespiller der fortjener den pris mere end ham..
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#27 Bohemian 19 år siden

er Vin Diesel virkelig så slem i Riddick, at han fortjener en Razzie...?
Free in serenity.
Gravatar

#28 filmz-gimleno1 19 år siden

Vin Diesel er GENERELT slem!
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#29 filmz-saudoo 19 år siden

Haha.. lyder som en leg, opfundet af Razz (Kickflipper vildt, kickflipper snildt.. :D)

Skriv ny kommentar: