Golden Raspberry Award Foundation har nu offentliggjort nomineringerne til de gyldne Razzie-priser – som gives til årets værste film.

Sidste år toppede “Catwoman” med hele syv nomineringer, men den overgås i år af “Son of the Mask”, med otte nomineringer, deriblandt i hovedkategorien for værste film.

I samme kategori finder man desuden “Deuce Bigalow: European Gigolo”,
Jenny McCarthy sex-komedien “Dirty Love”, “Dukes of Hazzard”, og “House of Wax”.

Nomineringerne for værste skuespiller er gået til Tom Cruise (“War of the Worlds”), Will Ferrell (“Bewitched”, “Kicking & Screaming”), Jamie Kennedy (“Son of the Mask”), The Rock (“Doom”) og Rob Schneider (“Deuce Bigalow: European Gigolo”).

I kategorien værste skuespillerinde er Jessica Alba (“Fantastic Four”, “Into the Blue”), Hilary Duff (“Cheaper by the Dozen 2”, “The Perfect Man”), Jennifer Lopez (“Monster in Law”), Jenny McCarthy (“Dirty Love”) og Tara Reid (“Alone in the Dark”) nomineret.

Af andre kendte nominerede finder man bl.a. Uwe Boll for værste instruktør (“Alone in the Dark”) og Katie Holmes, som i kategorien værste birolleskuespillerinde er kommet i fornemt selskab med Carmen Electra, Paris Hilton, Ashlee og Jessica Simpson. I den mandlige birolle kategori finder man bl.a. Hayden Christensen (“Star Wars: Episode III”) og Burt Reynolds (“The Dukes of Hazard”, “The Longest Yard”).

Traditionen tro uddeles Razzie-priserne dagen før de noget mere eftertragtede Oscar-statuetter – i år 4. marts.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 filmz-herskegut 18 år siden

Synes som de fleste andre her, også at både Hayden og Tom C, har gjort det strålende det sidste år.
Der er oceaner af skuespillere, som har haft langt dårligere roller.. synes det lyder mest som om at de vil duske de kendte, selvom de har gjort det godt.
Ifølge DR, Danmarks 8.-største filmnørd! ;P
The next sentence is fake,
The previous sentence is true.
Gravatar

#12 filmz-712 18 år siden

Tom Cruise gjorde det okay i War of the Worlds uden at efterlade et stort indtryk.

Er enig med de andre, specielt med Uwe Boel. Gys for en skandale. Hayden Christensen syntes jeg også fortjener nomineringen for hans svingende præstation. Han spillede som plastik indpakningen, uden nogensinde at nå ind til indholdet.
Gravatar

#13 filmz-Bruce 18 år siden

Hayden burde ikke nomineres for SW3, der var han ok, men han skulle ha' vundet den uden modstand for 2'eren!

WotW var middelmådig, men Cruise gjorde det også ok. Det er blot hans eskapader hos Oprah man ikke kan abstrahere fra.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#14 filmz-mader 18 år siden

Så vidt jeg husker "vandt" Hayden i 02 rent faktisk for Attack of the clones, hvilket jeg synes var mere fortjent...
You talking to me!!!
Gravatar

#15 filmz-houseman 18 år siden

Ha ha yes! endelig andre der er enige med mig.
War of the Worlds var en ualmindelig omgang tam, magiforladt makværk fra en instruktør der ellers har stået får mange magiske øjeblikke. Nomineringen af Tom C er helt på sin plads. Der var omtrent lige så meget dybde i hans spil i den film (og måske andre) som der er i alle skuespillerne i krønikken sammenlagt.
Hayden Christensen synes jeg havde forbedret sig fra SW2 til SW3, men det er da muligt at præstationen stadig ligger et godt stykke under nul.
Forstår ikke helt Will Ferrell nomineringen og troede også alone in the dark var en sikker vinder i 'værste film' kategorien
Gravatar

#16 Corax 18 år siden

Jeg synes virkeligt at Razzie priserne er et latterligt fortagende! De bliver jo næsten aldrig uddelt på baggrund af dårlige præstationer men mere på andre forudsætninger.

Kan der være tvivl om at Tom Cruise er nomineret pga. hans opførsel væk fra kameraet og ikke foran?

Så er der også det faktum at de altid kun har nomineringer fra de mest kendte film, men selvfølgelig hvis de ren faktisk fandt nogle af de dårligste film istedet så vil næsten ingen kende dem og interessen falde for Razzie!
Gravatar

#17 mr gaijin 18 år siden

Tom Cruise gav bare en rutinepræget præstation i en middelmådig film, hvor det meste smuldrede til sidst. Han gjorde det nu fint i starten, og jeg ville nok hellere have set historien udspille sig i samme stil som det første kvarter. Men folket vil jo have deres kæmperobotter, aliens and-what-not.

Razzie-folkene har nok nomineret ham for at få noget opmærksomhed omkring arrangementet. Jeg har nu ikke set den film, men mon ikke Christian Slater gør det værre i Uwe Bolls fantastiske "Alone in the Dark".

Apropos Uwe Boll, jeg har aldrig set nogle af hans film, men hvis han er så ringe, at han gør det til en stil, så kunne jeg godt finde på at se dem. Er der nogle der har set filmen, og kan forklare hvordan de er dårlige? Er der camp-value?
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#18 Vestas 18 år siden

Det var da helt utroligt, at "Alone in the Dark" ikke er nomineret som dårligste film!
You can just hang around outside in the sun all day, tossing a ball around, or you can sit at your computer and do something that matters! - Cartman
Gravatar

#19 mr gaijin 18 år siden

#18 Det må jo betyde, at den er god :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#20 filmz-Bruce 18 år siden

#14 Hey, good call :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: