UFC-kæmperen har tidligere vist sine evner foran kameraet. Nu gør han det igen.

Advarsel! Denne artikel omtaler handlingen på Christian Gudegasts “Den of Thieves”

Den pensionerede MMA-kæmper Michael Bisping melder sig endnu engang sin ankomst inden for skuespil og filmverdenen. The Hollywood Reporter skriver, at Bisping er blevet castet til Christian Gudegasts “Den of Thieves 2: Pantera”. Her kommer han til at spille over for skotske Gerald Butler og O’Shea Jackson Jr..

Bisping kommer til at genoptage sin rolle som Connor fra den første “Den of Thieves”-film. Dengang havde Bisping kun en kort cameo. Om hans karakter kommer til at have mere skærmtid, er ikke annonceret.

Michael Bisping / filmz.dk

“Den of Thieves 2: Pantera” kommer til at foregå efter begivenhederne i den første film. Efter Big Nick (Butler) fjernede et hav af diamanttyve, fandt han i den første film ud af, at den kriminelle Donnie (Jackson Jr.), som assisterede ham på opgaven, faktisk var en konkurrerende diamanttyv, som udnyttede Big Nick til at fjerne konkurrenter. Den anden film følger Big Nicks forsøg på at jagte og arrestere Donnie.

Bisping var den første britiske kæmper i en stor UFC-kamp, vandt UFC 199 som den første brite og er blevet indlemmet i UFC Hall of Fame. Allerede inden han gik på pension i 2019, havde Bisping taget sine første skridt som skuespiller. Bispings første rolle i en stor film var i “xXx: Return of Xander Cage” med Vin Diesel. Siden har han også medvirket i actionfilmene “Warrior”, “Never Back Down: Revolt” og “Triple Threat”. Bisping gav på et tidspunkt udtryk for, at han var fan af David Lynchs “Twin Peaks”, hvilket udviklede sig til en mindre rolle, da serien blev genoplivet i 2017.

“Den of Thieves 2: Pantera” forventes at få premiere i slutningen af 2024.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: