Den fantastiske første “Cocaine Bear”-plakat prydes på passende vis af den titulære bjørn omgivet af masser og masser af kokain.
Elizabeth Banks, der i 2019 stod bag det skuffende “Charlie’s Angels”-reboot, har ramt bull’s eye med titlen “Cocaine Bear”, der i sig selv er interessant nok til at filmen garanteret får opmærksomhed, når den får premiere den 23. februar.
Filmen er inspireret af den virkelige historie om den amerikanske sortbjørn, der i 1985 døde af en overdosis efter at have indtaget godt en hel duffel bag med kokain, som var endt i en skov i Georgia, efter en narkosmugler var styrtet med sit fly. Om Banks og manuskriptforfatter Jimmy Warden bruger den virkelige historie i filmen, eller om den blot inspirerer en ny handling, ved vi ikke med sikkerhed endnu.
Læs også: “‘Babylon’-trailer er en kokain-fyldt fest med Margot Robbie og Brad Pitt i spotlightet”
Filmen har dog nu fået sin første vilde plakat, der ligesom sin titel består af intet andet end en bjørn på coke.
Universal står bag filmen, der har navne som Keri Russell og Matthew Rhys (“The Americans”), Alden Ehrenreich (“Solo: A Star Wars Story”), O’Shea Jackson Jr. (“Straight Outta Compton”) og Jesse Tyler Ferguson (“Modern Family”) på rollelisten.
Derudover kommer vi også til at se Ray Liotta i en af hans sidste roller. Den ikoniske “Goodfellas”-stjerne døde pludseligt i sin søvn under produktionen af “Dangerous Waters” i maj.
#1 Pistolprinsen 2 år siden