Under casting-processen til rollen som Jokeren i “The Dark Knight” huserede der rygter om, at Adrien Brody var blandt kandidaterne til rollen som den kriminelle klovneprins. Rollen gik dog som bekendt til Heath Ledger, som endda vandt en Oscar for sin præstation, men Brody kan nu officielt bekræfte, at han var med i opløbet om at påtage sig rollen.

”Jeg gik efter rollen,” fortæller han til MTV News. ”Jeg mødtes med Chris [Nolan] omkring det. Det var en utrolig rolle. Utrolig. Heath var formidabel i den, men jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at gøre det.”

Da han bliver spurgt om, hvad der virkede tillokkende ved rollen, svarer skuespilleren: ”Det er ikke én specifik ting, der er tillokkende – det er at bringe det sande frem i noget, der har haft denne store indflydelse på en i ens ungdom, og man er egentlig vokset op og har denne del gemt i sin sjæl med alle de minder, man har om det.”

Adrien Brody er næste gang aktuel som jaget, menneskeligt bytte i “Predators”, der har premiere herhjemme 29. juli.

Se også: Christian Bale var næsten Superman i “Batman vs. Superman”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 filmz-Claudius 14 år siden

Hvorfor tror alle, at Gækkeren er med i den tredje film? Jeg vil meget hellere se Hugo Strange og især Catwoman.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#12 filmz-Avenger- 14 år siden

#11
Det var heller ikke det jeg mente. Mente mere, at han ville spille en god Gækker, hvis den karakter skulle blive en del af 3'eren.

Derimod ville jeg aldrig ønske at se Catwoman mere... :)
Gravatar

#13 Riqon 14 år siden

#11 -

Adrien Brody som Catwoman? Nej tak. ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#14 BN 14 år siden

Riqon (13) skrev:
#11 -

Adrien Brody som Catwoman? Nej tak. ;)


hahaha
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: