Under casting-processen til rollen som Jokeren i “The Dark Knight” huserede der rygter om, at Adrien Brody var blandt kandidaterne til rollen som den kriminelle klovneprins. Rollen gik dog som bekendt til Heath Ledger, som endda vandt en Oscar for sin præstation, men Brody kan nu officielt bekræfte, at han var med i opløbet om at påtage sig rollen.
”Jeg gik efter rollen,” fortæller han til MTV News. ”Jeg mødtes med Chris [Nolan] omkring det. Det var en utrolig rolle. Utrolig. Heath var formidabel i den, men jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at gøre det.”
Da han bliver spurgt om, hvad der virkede tillokkende ved rollen, svarer skuespilleren: ”Det er ikke én specifik ting, der er tillokkende – det er at bringe det sande frem i noget, der har haft denne store indflydelse på en i ens ungdom, og man er egentlig vokset op og har denne del gemt i sin sjæl med alle de minder, man har om det.”
Adrien Brody er næste gang aktuel som jaget, menneskeligt bytte i “Predators”, der har premiere herhjemme 29. juli.
Se også: Christian Bale var næsten Superman i “Batman vs. Superman”.
#1 Patriarch 14 år siden
#2 filmz-ab 14 år siden
#3 frankdrebin 14 år siden
Han har også udseendet til det IMO
#4 TheEnd 14 år siden
#5 Hr. Nielsen 14 år siden
Nope, Ledger er castet som Predator!
#6 Riqon 14 år siden
#7 filmzkim 14 år siden
#8 Balrog-of-doom 14 år siden
#9 KeepEvolving86 14 år siden
#10 filmz-Avenger- 14 år siden