I forbindelse med at San Diego Comic Con kunne offentliggøre hvilke specielle film-previews, der vil blive taget et kig på under den populære convention, blev det afsløret, at den kommende fortsættelse til Fox’ “Alien vs. Predator” har skiftet titel.

Før var projektet blot kendt under den forudsigelige titel “AVP2”; så blev den kaldt “Alien vs. Predator: Survival of the Fittest”; og nu er den officielle titel blevet omdøbt til “Alien vs. Predator 2: No Peace on Earth”.

I den nye film finder man Reiko Aylesworth og Steven Pasquale, der sammen med en håndfuld andre uheldige stakler fra en amerikansk by bliver fanget midt i krydsilden i en strid mellem de to dødsensfarlige udenjordiske væsner.

Filmen instrueres af brødrene Greg og Colin Strause, og manuskriptet er udarbejdet af Shane Salerno. Premieredatoen er sat til 25. december.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#21 Yoda 17 år siden

Jeg har mine bange anelser, at computereffekterne igen vil være så pompøst dominerende, at et hvilket som helst forsøg på at skabe en troværdig, spændende og medrivende historie fra start af vil blive skudt i sænk af CGI-fetichisterne.

Det bliver - det er min umiddelbare og negativt indstillede spådom - mere lort end lagkage, og hvis jeg skulle sætte mine penge på udfaldet af projektet, så bliver det "two thumbs down" og en film, der er langt under middel.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#22 Slettet Bruger [191595114] 17 år siden

#11 - Jeg håber da virkelig også at AVP2 bliver en god film, der søger lidt længere tilbage i den oprindelige historie.
Men efter den enorme skuffelse AVP var, så tror jeg ærligt talt at mit håb om at AVP2 bliver god, er urealistisk.

Jeg ville gerne se på AVP2 og regne med at det ville blive en oplevelse der næsten overgik Alien (1979), selvom dette ikke virker muligt, så vil jeg altid helst have at film, er gode.
Men jeg tror blot ikke at dette vil være tilfældet, og at jeg, endnu en gang, vil blive frygtelig skuffet.

Men et par positive ting jeg allerede nu kan se ved filmen:
- Som før, så er den bygget på karakterer af Dan O'Bannon (Alien), Ronald Shusett (Alien), Jim Thomas (Predator) og John Thomas (Predator)
- Reiko Aylesworth findes på rollelisten ("Michelle Dressler" fra "24")
- David Giler og Walter Hill står angivet som "executive producer" (de var producer på alle 4 Alien-film, men desværre også på AVP)

Så kan jeg sådan set ikke finde flere ting der tyder på, at den bliver godt. Men disse burde da vel også være nok?

God eller ej. Jeg bliver nødt til at se den.
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!
Gravatar

#23 Riqon 17 år siden

#22 - Punkt for punkt, nej.

Første punkt at det handler om Aliens og Predators - det reddede ikke forgængeren. Reiko Aylesworth er en fin skuespillerinde, gør det vældig godt i 24, men får hun intet at arbejde med, så er hun jo ligegyldig (og mon AvP2 vil gå op i dramaet?). At David Giler og Walter Hill er executive producers er da opmuntrende - bortset fra at de også var det ved forgængeren, og så kan man ligesom strege den pænt ud igen ligesom det første punkt.

So ...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#24 Slettet Bruger [191595114] 17 år siden

#23 - Så du ødelagde lige hele formålet med mit indlæg (læs #11 og du vil forstå).

Jeg prøvede at fremhæve de dele af muligvis var mest positive ved AVP2, da #11 følte at folk (os her) var for negative og vi skulle give AVP2 en chance. Så det gjorde jeg.

Jeg forstår dog godt dine kritikpunkter af mine positive punkter. Men håbe kan man vel?
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!
Gravatar

#25 Riqon 17 år siden

#24 - I'm with you, then. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: