Skuespillerinden Anne Bancroft døde 6. juni i New York af cancer. Hun blev 73 år.
Bancroft blev født Anna Maria Louisa Italiano 17. spetember 1931 i Bronx, New York, som barn af italienske immigranter. Det var Darryl F. Zanuck, direktøren for 20th Century Fox, som gav hende kunstnernavnet Bancroft.
Bancroft filmdebuterede i 1952 i “Don’t Bother to Knock”, og nåede gennem sin lange karriere at optræde i en række anerkendte roller, både i film og på teatret.
Hun vandt en Oscar i 1962 for filmen “The Miracle Worker”, hvor hun spillede en lærinde der skulle hjælpe den blinde og døve 12-årige pige Helen Keller (Patty Duke). Bancroft huskes måske dog bedst for sin rolle som den forføriske Mrs. Robinson i “The Graduate” (“Fagre voksne verden”) fra 1967, hvor hun spillede overfor en ung Dustin Hoffman, og som hun modtog en Oscarnominering for. Det blev også til nomineringer for filmene “The Pumpkin Eater” (1964), “The Turning Point” (1977) og “Agnes of God” (1985).
Af nyere film kunne hun ses som senator i “G.I. Jane” (1997) og som Ms. Nora Dinsmoor i “Great Expectations” (1998).
#1 myggen 19 år siden
#2 filmz-wetfox 19 år siden
#3 Tylerdurden 19 år siden
Hun var absolute en af mine yndlings skuespillerinder. Især hendes rolle i Fagre voksne verden, men også i Great Expectations var begge Oscar værdige. Hun vil blive savnet. R.I.P. Anne.
#4 davenport 19 år siden
#5 filmz-Loft 19 år siden
Rest in Peace, Anne Bancroft.
"God bless you, please, Mrs. Robinson."
#6 chandler75 19 år siden
#7 kill the bills 19 år siden