Anne Hathaway, der sidste år var Oscar-nomineret for “Rachel Getting Married”, er sammen med Jim Sturgess (“21”) i forhandlinger om at medvirke i Lone Scherfigs næste film, “One Day”.

Filmen baseres på en roman af David Nicholls og beskrives som en romantisk komedie i stil med “Da Harry mødte Sally”.

“One Day” følger Dexter og Emma, som første gang mødes til deres dimmisionsfest i 1988 og i løbet af de næste 20 år bliver ved med at rende på hinanden én gang om året – indtil det uundgåelige en dag sker…

Filmen starter efter planerne optagelser til sommer i London.

Lone Scherfigs “An Education” kan ses i danske biografer 22. april.

Klik her for at se traileren til “An Education”
.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 rockysds 14 år siden

Jeg synes ganske godt om filmen - og dens humor - det meste af vejen, men den taber godt nok bolden på jorden i de sidste 20 minutter. Der går autopilot i sagerne, da den uddannelse, titlen og hele filmen lægger op til, skal gennemføres. Luften fiser fuldstændig af ballonen, når pointerne skal drives hjem tilsidst, og historien skal rundes af.

Ærgerligt, for den er elegant i udtrykket op til da, og ganske velspillet er den også, på nær overraskende nok Emma Thompson i en karikeret rolle.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#12 AP 14 år siden

#10 det er jeg selvfølgelig enig i. det er dårligt forklaret af mig. Jeg synes netop at humoren fungerer i scenerne i hjemmet. Men derudover synes jeg at den forsøger at være humoristisk mange andre steder, hvor jeg bare ikke fatter humoren :-) fx hende dullen der render rundt og skal være rigtig 'ha ha'-sjov konstant, og nogle af scenerne mellem Jenny og David - deres første intime scene fx med Minimaus og Bubabla-et-eller andet og bananen. For mig fungerede humoren bare ikke i helheden.

Jeg er stadig ikke helt enig når det kommer til dens budskab og morale. Hvad er det lige for en drøm hun egentlig forfølger til sidst? det er da bestemt ikke hendes egen.. hun har vel stadig ikke fundet meningen i at tage en uddanelse? hun dropper jo skolen, fordi hun mangler en mening. Så slutter filmen med, at hun vender tilbage til det hun i virkeligheden flygtede fra, fordi hun ikke ved hvad hun ellers skal stille op med sit liv - det er da ikke at udleve sin drøm. Og det er da at prædike en morale om, at man ikke skal tage stilling til sit eget liv, men bare følge med strømmen, fordi det er nemmest.
Gravatar

#13 wimmie 14 år siden

Hendes drøm var jo netop at komme på Oxford, men så blev hun afbrudt af David og hans venner - og deres tiltrækkende livsstil. Og pludselig blev hun trukket væk fra sin trygge hverdag som måske var blevet lidt triviel. Og i og med at David og vennerne var noget ældre end hende blev hun jo også selv 10 år ældre (mente hun selv) og hun troede jo at hun kunne bære hele verden på sine skuldre.
Da hun så fandt ud af at det hele havde været en løgn og mere eller mindre én stor forblændelse, fandt hun også ud af at livet ikke bare bliver serveret på et sølvfad - man er faktisk nødt til selv at arbejde for at få den livsstil hun ønskede - der var ingen nemme nemme overspringninger. Hun blev jo glad da hun fik brevet om at hun var kommet ind på Oxford og hun indså at hun havde glemt en del af sig selv i forblændelsen - den del der elskede at gå i skole og stræbe efter en god uddannelse. For det var jo vitterligt noget hun holdt af.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#14 wimmie 14 år siden

Hun fortæller jo også til sidst at hun mødte en dreng på sin egen alder i Oxford og han tog hende med til Paris - og hun lod som om hun aldrig havde været der med David. Hun starter på en frisk og indser at hun faktisk kan få det bedste fra begge verdener; Paris og interessen for drenge, musik og kunst - samt skolen og den gode uddannelse. Det behøver ikke at været enten eller og der er ingen "lette løsninger".
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#15 rockysds 14 år siden

What wimmie wrote. At jeg så stadig synes, det var klodset fortalt er en anden sag.

Men netop, at der ingen "shortcuts" er, af den "lærestreg" Jenny får sig. Vejen til Paris går ikke igennem en mands hjerte, men gennem hendes eget hoved, eller hvad man nu skal sige det. Scenen, hvor hun ser Miss Stubs' hjem, er nok filmens kernescene.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#16 AP 14 år siden

Jeg kan godt se jeres pointer. Men jeg bryder mig stadig ikke om den måde filmen meget overfortalt propper den her 'der findes ingen shortcuts' morale ned i halsen på en. Det bliver da en anelse kedeligt synes jeg :-)
Gravatar

#17 mrghostface 14 år siden

Jeg har ikke noget nyt at byde ind med i diskussionen, for jeg er faktisk helt enig i wimmies pointer. Jeg synes dog helt bestemt der mangler spoiler-tags i næsten alle AP's posts - af den simple grund at du skriver nogle ret afslørende ting om en film der ikke har premiere før i næste måned. For mig ødelægger det jo ingenting, men man kan ikke gå ud fra at samtlige Filmz' brugere har set filmen.
Gravatar

#18 AP 14 år siden

#17 Ups. Det har du ret i, det har jeg simpelthen fuldstændig glemt! Sorry til folk der ikke har set filmen - lad vær at læse mine indlæg :-)!
Gravatar

#19 filmz-Martychris 14 år siden

Lige meget hvad er hun bare mega lækker...
"You can call me Dennis!"

Skriv ny kommentar: