Marvels film bliver altid store. Kæmpe store. Den første “Iron Man”-film indtjente 98 millioner dollars i sin åbningsweekend – “The Avengers” skød forbi 200 millioner dollars, da den åbnede. Og det, man næsten helt sikkert ved, er, at de aldrig åbner for mindre end 60 millioner dollars på det nordamerikanske hjemmemarked. Lige indtil “Ant-Man”.

Se også: De første reaktioner hylder post-credit-scenerne i “Ant-Man”

Den seneste film fra Marvel Studios åbnede nemlig ‘kun’ for 58 millioner dollars i Nordamerika i denne weekend, hvilket betyder, at kun “The Incredible Hulk” fra Marvel Cinematic Universe har åbnet dårligere med sine 55 millioner dollars.

Box Office-analytikeren Jeff Bock siger om den skuffende åbning for “Ant-Man”:

”Medierne forventer meget, måske for meget, af filmene fra Marvel. Det her er ikke en B-liste-karakter. Det er næsten ikke engang en C-liste. Det er en tegneserie, som næsten ingen samlede på,” forklarer Bock til Variety.

“Ant-Man” får dansk premiere den 22. juli i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (45)
Gravatar

#31 apocalypse_koa 9 år siden

Så filmen også igår og kan varmt anbefale den
Gravatar

#32 HighFlyer15 9 år siden

Dolle19 (1) skrev:
Ja alle superhelt film kan ikke lykkes ;)

Missed the point, you did.

Ingen kender eller gider Ant-man, men hans film er nødvendig, så han ikke bare dukker op pludselig(som Spiderman vil) i den næste Avengers film.
Plus filmen er god, den gør præcis hvad den skal, så filmen lykkedes.
Gravatar

#33 Driver 9 år siden

Geekalot (4) skrev:
Det er en tegneserie, som næsten ingen samlede på
og aligevel lavede de en film hehe. Ved godt det lykkedes dem med GoG, men der er normalt en grund til at folk ikke læser en bestemt tegneserie, men den kan da stadig nå at få en rimlig indtjening endnu :)

Du skal se, der har nok været nogen, som har samlet flittigt på Ant-Man. Han er trods alt fra starten af 60erne.

Jeg sad faktisk med den tanke igår, da jeg så filmen, at havde jeg stadig samlet på Marvel, så var det Ant-Man jeg ville læse nu, fremfor Spider-Man, X-Men og hvad jeg ellers læste da jeg var spæd. Der er noget fascinerende over Ant-Man - Noget anderledes, som jeg tror også er rigtig interessant skildret på papir og ikke blot film.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#34 Geekalot 9 år siden

#33 nok rigtig nok, dog aldrig set et Antman hæfte :)
Gravatar

#35 Driver 9 år siden

#34

Det har jeg desværre heller aldrig. Men guderne skal vide, at var jeg faldet over et hæfte, der stod 'Myremanden' på, dengang jeg læste 'Projekt X' og 'Edderkoppen', som de jo hed dengang, så havde jeg nuppet det!
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#36 ccbm 9 år siden

#27 Hvem bestemmer hvad der er en skuffelse? For Marvel er det hvad der er forventet, det er alle ANDRE der forventer 100 mil + åbning af Marvel konstant.
Marvel har stadig 3 af de fire størte åbninger nogensinde (1. Jurassic World, 2. Avengers, 3 Age of Ultron og 4. Iron-Man 3). Så ja - I forhold til Marvels nok største superhelt Iron-Man (sammen med Spidy og Wolfie) og Avengers er det dårligt. Den er lidt under 10 mill under den første Captain America film og den første Thor.
Gravatar

#37 Kviesgaard 9 år siden

#35

Nu var han til tider en del af Alliancen ( som the Avengers hed på dansk ), da Interpresse overtog udgivelserne her i DK.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#38 Driver 9 år siden

#37

Er du dermed i besiddelse af blade med Ant-Man i og hed han Myremanden? Jeg har slet ikke et stort nok bekendtskab til Marvel til at kende til Alliancen/Avengers tegneserierne. Jeg læste Projekt X som senere blev til X-Men og Mega Marvel sporadisk og så samlede jeg på Edderkoppen og begyndte at abonnere på det, da det begyndte at hedde Spider-Man.

Men et par stand-alone hæfter med Ant-Man, det ville have været godt.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#39 Kviesgaard 9 år siden

#38

Mig bekendt har der ikke været selvstændige numre af myremanden på dansk. Men efter en del gennemsøgning af min egen samling fandt jeg ud af, at bagerst i nummer 1 af Alliancen er der en historie med Den Forbavsende Myremand.

I selve bladet har Hank Pym dog på det her tidspunkt skiftet sin superhelte-identitet ud med sit nye alias: Kæmpen.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#40 Driver 9 år siden

#39

Kæmpen? Fedt nok! Jeg har læst et sted på nettet, at han i tegneserien både kan gøre sig lille og stor - Det kommer sikkert også i filmene fremover - Det må være "Kæmpen" de referer til.

Men den historie må du da i gang med så - Kan man andet når titlen hedder "Den forbavsende Myremand"? That's freaking awesome!
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: