Antonio Banderas udpeger sin “Uncharted”-kollega Tom Holland, hvis der skal findes en arvtager som den ikoniske Zorro.

Der er ikke længe til, at vi kan opleve Banderas tilbage i rollen som en sværdfægter uden lige. Det er dog ikke i form af den maskerede selvtægtsmand, der går under det borgerlige navn Alejandro Murrieta, men i stedet den Bestøvlede (og uden tvivl Zorro-parodierende) kat i “Puss in Boots: The Last Wish”.

Du kan se traileren til “Puss in Boots: The Last Wish” lige her.

Set i lyset af tidens trend for at lave legacy-fortsættelser, er det dog ikke utænkeligt, hvis vi får et Banderas-Zorro-comeback i fremtiden. Det er skuespilleren selv i hvert fald åben for, og i et nyt interview med ComicBook.coms Chris Killian har han også forklaret, hvordan han, det skulle gøres.

“…Hvis de ringer mig op for at lave ‘Zorro’, ville jeg gøre, hvad Anthony Hopkins gjorde i den første og give faklen videre til en anden.”

Til spørgsmålet om, hvem denne anden kunne være, kommer svaret efter kort betænkningstid: “Tom Holland. Jeg lavede ‘Uncharted’ sammen med ham, og han er så energisk og sjov, og han har også den her gnist. Hvorfor ikke?”

Om nogle producere derude finder Banderas’ idé interessant, må vi vente at se. Holland har i hvert fald uden tvivl en leading man-karisma, der har ledt ham til hovedroller i både den seneste “Spider-Man”-trilogi og altså også den ovennævnte “Uncharted”.

Banderas har også tidligere været åben over for et comeback til sin sortklædte karakter, efter at have snakket med instruktør Quentin Tarantino om en Zorro/Django-crossover-film. Den film bliver dog ikke til virkelighed, afslørede medforfatter Jerrod Carmichael tidligere i år.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Eraz 2 år siden

Mr. Banderas Fy Fy

Den tankegang går ikke anno 2020.

En Hvid mand som spiller Zorro. Jeg kan allerede se de negative overskrifter fra den skøre Twitter Horde :)

Skriv ny kommentar: